seniorer - bliv inspireret
få inspirationer til frivilligt arbejde
frivillige organisationer og foreninger
frivilligt arbejde i organisationer og foreninger
hvorfor?
kontakt Ebbe Berg
tilbage til start
Seniorer uden grænser - artikel i Berlingske december 2006  
 

Ingen grænser for seniorernes lyst til at gavne
Danske ildsjæle kaster sig ud i frivilligt arbejde for at hjælpe mennesker i den tredje verden. De gør det ikke alene gratis - de finansierer også selv deres hjælpearbejde i organisationen »Seniorer Uden Grænser«.

Af Lene Frøslev. 10. december 2006,

For enden af et opkørt mudder-hjulspor ligger 79-årige Hans Lundbæks firelængede gård. Vi er i landsbyen Trønninge, ca. 10 km vest for Holbæk. En af den slags danske landsbyer, der lidt venligt kunne kaldes hyggelig, når det er sommersolskin. Men denne tirsdag formiddag i december er det ruskevind og støvregn, sigtbarheden står på trist - og her er absolut ikke noget at komme efter.

Medmindre altså man er en af de seniorer, der brænder for at hjælpe underprivilegerede mennesker i den fattige del af verden. Og det gør 11 mænd i alderen 62 til 79 år i Hans Lundbæks computergruppe i organisationen »Seniorer Uden Grænser«.

Hver eneste tirsdag formiddag mødes de 11 mænd i den ene ende af laden for at skille gamle, udtjente computere ad, udstyre dem med ny software og samle dem igen. For i sidste ende at få dem sendt af sted til PC-hungrende skolebørn i Albanien, til et gadebørnsprojekt i Peru eller en døveskole i Ghana.

»Når man har lyst til at hjælpe andre, så er dette her et rigtig godt formål,« siger en af gruppens faste IT-eksperter, 72-årige Carl Peder Markussen.

Computergruppen i Trønninge er et af de tusindvis af eksempler på meningsfyldt frivilligt arbejde, som i stigende grad fylder tilværelsen for ældre danskere. Omkring en tredjedel af alle ældre udfører en eller anden form for frivilligt og ulønnet arbejde. Og det er afgørende for mange, at der skal være en sag, man brænder for.

Det er 69-årige Stig Elliot Nye-gaard fra Holbæk, der startede »Seniorer Uden Grænser«, da han gik på pension i 2004.

»Den seniorgeneration, jeg tilhører, er den mest veluddannede og den mest velhavende nogensinde. Mange rejser ud tre-fire gange om året på dyre krydstogtferier og golfrejser. Hvorfor ikke bare den ene af gangene være deltager i stedet for bare iagttager - og gøre noget for mennesker uden for Danmarks grænser,« siger han.

Og det er der tilsyneladende ret mange, der er enige i. »Seniorer Uden Grænser« er en organisation af ildsjæle i det frivillige arbejde. Den blev skabt med Læger Uden Grænser som forbillede og er i konstant vækst. Man er oppe på 210 medlemmer, og i år er der kommet søsterorganisationer i Finland og Storbritannien med.

»Man kan gøre noget, så man selv bliver rigere af det. Og det sparer på de sociale omkostninger i kommunen. Hvis man socialt, fysisk og psykisk holder sig i gang resten af livet, så koster man samfundet færre penge. Det kan man simpelthen måle,« siger Stig Elliot Nyegaard.

I laden i Trønninge går livsglæde, godt kammeratskab og en seriøs produktionsvilje op i en højere enhed med det ædle formål. Det startede med levering af tre computere til en skole i Albanien. Siden har gruppen renoveret og leveret flere end 300 computere til projekter i en række lande i Afrika og til et stort gadebørnsprojekt i Peru. Og »ordrebogen« for næste år lyder allerede på 300 computere til Albanien, Uganda og Litauen.

»Det var det der med ulandsarbejdet, jeg var stærkt interesseret i. Jeg vil også gerne ud i verden, men problemet er, at det er for så lang tid ad gangen. Og så kom jeg og en kammerat på det med computerne,« fortæller stifteren af computergruppen, Hans Lundbæk.

Gruppen modtager helst udtjente computere i serier fra firmaer eller institutioner, for når der er mange af samme slags, så er det nemmere at installere den nye indmad. Og på lageret står flere end 100 gamle PCer og udtjente skærme og tastaturer og venter på at blive opgraderet og få installeret Windows og en Office-pakke. Gruppen sætter en ære i ikke at fifle med piratkopier af programmer, så via Microsofts genbrugsprogram MAR kan de lægge programmerne ind - mod at betale fem dollar pr. computer. En udgift, som de frivillige i stort omfang selv betaler.

De 11 mænd - »det er ikke fordi vi ikke vil have damer med, der er bare ingen, der har meldt sig« - har fundet sammen om den dobbelte fælles interesse: at holde hjernen i gang og IT-kendskabet ved lige og samtidig hjælpe mennesker i den tredje verden.

»Vi har det hyggeligt, men det væsentligste er at bruge sin tid på en måde, så man gør en forskel for andre,« siger 64-årige Jørgen Hass.

En halv snes kilometer fra Hans Lundbæks lade går den 65-årige tidligere dagplejeleder Helen Lorentzen og forbereder sig på at tage til Burkina Faso - verdens tredjefattigste land. For anden gang skal hun undervise kvinder i vævning i landsbykollektivet Kologh Naba, der er startet af en dame fra Vig i Odsherred.
»Jeg har altid gerne villet til Afrika, og da jeg holdt op med at arbejde, så var jeg klar over, at skulle jeg udfordre mig selv, så var det nu. Man skal jo gøre det, inden man bliver for gammel,« fortæller Helen Lorentzen om begrundelsen for at melde sig ind i »Seniorer Uden Grænser«.

»Jeg vil gerne gøre noget for mennesker, der ikke har de samme kår som os andre. Der er selvfølgelig folk, der lider nød herhjemme, men det er jo slet ikke i samme målestok,« siger hun.

Helen Lorentzen skal være i Khologh Naba i to måneder, og hun er på forhånd frisk på at tage endnu en to måneders periode på et senere tidspunkt. Også selv om hun skal bo i en hytte af soltørrede mursten og i øvrigt må klare sig med tegn og fingersprog for at kommunikere med de lokale kvinder. Og så skal hun i øvrigt selv finansiere det hele.

»Det er barskt at se al den fattigdom, men det at kunne se, at det nytter, at man kommer ned og gør noget, det er utrolig tilfredsstillende,« siger Helen Lorentzen.
»Seniorer Uden Grænser« er vokset nærmest ved knopskydning. Og det hele har i starten haft lidt af tilfældighedernes præg. En har startet landsbykollektivet i Burkina Faso, hvor andre medlemmer nu kommer ned og underviser på skift. En anden har etableret en døveskole i Gambia. En tredje finder ud af, at der mangler laboratorieudstyr til at teste malaria og AIDS i Tanzania. Og så starter hun noget dér.

»Vi er nu aktive i 16 lande, og vi kommer da nok op på 25 til næste år,« siger formand Elliot Nyegaard, hvis næste projekt er etablering af en udvekslingshøjskole for seniorer i Danmark og i Litauen.

»Det afgørende er, at der er tale om bæredygtige projekter. Og projekter i øjenhøjde. Vi er ikke ude på at konkurrere med Danida,« siger han.

Alt arbejde i Seniorer Uden Grænser er frivilligt og ulønnet. Og mange af gruppens medlemmer ofrer penge af egen lomme for at være med. Gruppen får hjælp i dag hjælp af Mellemfolkeligt Samvirke til transport af de mange genbrugscomputere, og der er også penge på vej fra Danida til et helsekostprojekt i Indien.

 
  tilbage