seniorer - bliv inspireret
få inspirationer til frivilligt arbejde
frivillige organisationer og foreninger
frivilligt arbejde i organisationer og foreninger
hvorfor?
kontakt Ebbe Berg
tilbage til start
Center for frivilligt socialt arbejde  
 

Frivilligheden på det sociale område

Af Louise Rasmussen, informationsmedarbejder ved Center for frivilligt socialt arbejde

Hvad er frivilligt socialt arbejde, hvad arbejder de frivillige sociale foreninger med og hvem og hvor mange frivillige beskæftiger sig med frivilligt arbejde inden for det sociale område? I denne artikel forsøger vi med baggrund i viden og forskning på området at besvare alle disse vigtige spørgsmål.

Det er nok gået op for de fleste, at frivilligheden og det frivillige sociale arbejde er hotte emner og nyder stor bevågenhed i dagens Danmark. Artikler og debatbøger om emnet udgives i en lind strøm samtidig med, at det frivillige arbejde udforskes, undersøges, analyseres og evalueres i et væk. Der afholdes møder mellem aktører i de frivillige sociale organisationer og deres samarbejdspartnere i det offentlige, hvor feltet diskuteres og sættes til debat og endelig iværksætter det offentlige projekter, indsatser og nationale strategier, der skal fremme det frivillige sociale arbejde.

Med al den hype og virak omkring det frivillige sociale arbejde – er det måske på sin plads at stoppe lidt op og kigge nærmere på, hvad frivilligt socialt arbejde egentlig er for en størrelse.

Den frivillige sektor
Når man skal beskrive, hvad frivilligt socialt arbejde er, må vi tage en lille omvej, fordi det frivillige sociale arbejde udgør en mindre del af det frivillige arbejde, som finder sted inden for det, der kaldes ”civilsamfundet” eller ”den frivillige sektor”.

I Danmark er udtrykket 'den frivillige sektor' udbredt i politiske sprogbrug, i den offentlige forvaltning og indenfor den samfundsvidenskabelige forskning. Begrebet anvendes om aktiviteter og organisationer, der hverken er offentlige eller kommercielle, og som heller ikke hører ind under ’familien’. Der eksisterer langt fra en entydig forståelse af, hvad den frivillige sektor består af, men begrebet fungerer som fællesnævner for en række organisationsformer. Det gælder først og fremmest foreningerne, de selvejende institutioner og de almennyttige fonde.

De frivillige organisationer
I Danmark omfatter den frivillige sektor ifølge Frivillighedsundersøgelsen (2006) 83.000 lokale foreninger, 3000 landsdækkende organisationer og 8000 selvejende institutioner. Heraf udgør organisationer på social og sundhedsområdet godt og vel 7000 lokale foreninger, 400 landsdækkende organisationer og 2600 selvejende institutioner.

Organisationerne arbejder inden for mange forskellige samfundsområder, som eksempelvis kultur, idræt og fritid, miljø, politik, arbejdsmarkedet og det sociale og sundhedsmæssige område.

Som eksempler på frivillige sociale foreninger eller organisationer, kan nævnes de foreninger, som beskæftiger sig med sygdomme og sundhedsfremme – f.eks.: Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Gigtforeningen. Det er også foreninger for mennesker med handicaps, sjældne sygdomme og foreninger for psykisk syge og deres pårørende eksempelvis SIND.

Mange frivillige sociale foreninger har som formål, at hjælpe mennesker. De kan være socialt udsatte på grund af fattigdom, arbejdsløshed, vold i hjemmet, hjemløshed, alkohol- eller stofmisbrug, fordi de har flygtningestatus mv. Eksempler på foreninger der arbejde inden for dette område er Kirkens Korshær, Kofoeds Skole, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, KFUMs Sociale Arbejde i Danmark, Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp med mange flere..

Til de frivillige sociale foreninger hører også de foreninger, som arbejder for aldersbestemte målgrupper f.eks. Børns Vilkår og Ældresagen. Dertil kommer et utal af støtteforeninger for plejehjem og andre sociale institutioner, børneklubber og legestuer, besøgstjenester, familieplejeforeninger med mange flere.

Det karakteristiske for alle disse foreninger er, at de opfylder mange forskellige behov og interesser ved at støtte borgere, der har brug for hjælp, omsorg, vejledning, undervisning med mere.

Hvad er frivilligt socialt arbejde?
Vi taler sjældent om, hvad der konstituerer det frivillige arbejde inden for det sociale og sundhedsmæssige område. I stedet tager vi det for givet, at alle ved, hvad der er tale om.

En officiel definition på, hvad frivilligt socialt arbejde omfatter, eksisterer imidlertid ikke. På Center for frivilligt socialt arbejde siger vi, at frivilligt socialt arbejde omfatter de handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper i samfundet en øget velfærd eller omsorg - eller, at frivilligheden relaterer sig til de handlinger, der sigter på at løse velfærdsproblemer. I mange tilfælde er det godt med et sådan elastikbegreb – fordi det kan rumme mange forskellige typer handlinger, men i flere tilfælde har vi brug for at kunne præcisere, hvad vi taler om. Så må man kigge på foreningernes vedtægter og formål - og ad den vej afgøre om foreningens formål er socialt. Det kan måske godt komme til at virke lidt kunstigt og ofte vil der være gråzoner, hvor det kan være svært at afgøre, om der er tale om et socialt eller f.eks. et kulturelt formål.

Hvad er en frivillig?
Som med de tidligere beskrevne begreber, eksisterer der heller ikke en officiel definition af, hvad en frivillig er. På Center for frivilligt socialt arbejde bruger vi betegnelsen 'frivillig' om en person, der udfører frivilligt arbejde som:

  • udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang
  • ikke er lønnet
  • er til gavn for andre end en selv og ens familie

Desuden skal det frivillige arbejde være ”formelt organiseret” i eksempelvis et netværk, forening eller organisation. Dvs. at menneskers almindelige hjælpsomhed eller spontane handlinger, fx at følge en ældre person over gaden, bære indkøbsposer og lignende, ikke er frivilligt arbejde.

Mange flere frivillige siden 1990
Siden 1990 har man i forskellige forskningsprojekter og undersøgelser forsøgt at kortlægge antallet af frivillige i Danmark. Den tidligere omtalte Frivillighedsundersøgelse fra 2006, anslog at 35 % af danskerne deltog i frivilligt arbejde. Der er naturligvis sket en udvikling siden da og en ny undersøgelse ”Årsrapport om frivilligt socialt arbejde 2010”, som Center for frivilligt socialt arbejde har udarbejdet for Socialministeriet i 2011, dokumenterer at det frivillige engagement er steget ganske betragteligt gennem de senere år. Undersøgelsen viser at 43 % af danskerne har deltaget i frivilligt arbejde i 2010. 46 % af de der er frivillige, udfører frivilligt arbejde inden for kultur- og fritidsområdet, mens 41 % af de frivillige angiver, at de gør en indsats inden for velfærdsområdet – herunder det frivillige sociale arbejde. Om årsagen til den markante stigning skal findes i et øget politisk fokus på området og bedre rammevilkår – eller om det skyldes organisationernes øgede indsats for at rekruttere frivillige og skabe gode rammer og muligheder – ved vi imidlertid ikke. Man kan håbe, at fremtidig forskning vil give os et praj om årsagen til denne udvikling.

Hvem er de frivillige?
Men hvem er de frivillige på det sociale område? Spændende spørgsmål og vi får det ofte. Desværre findes der heller ikke et enkelt svar på dette spørgsmål – og den dårlige nyhed er, at vi heller ikke her kan være særligt præcise – og det til trods for de seneste års undersøgelser af frivillige. Undersøgelserne er udmærkede, når vi vil have et generelt overblik over frivilligheden, men når vi dykker ned i de forskellige områder – f.eks. de frivillige inden for det sociale område - bliver tallene alt for usikre til, at vi kan tegne et klart og tydeligt billede.

Spørgsmålet er også, hvordan man bærer sig ad med at beskrive de mere end 700.000 mennesker, der har valgt at lægge tid og kræfter i et socialt engagement? Det mest enkle er nok at konstatere, at de frivillige er forskellige og mangfoldige.

De frivilliges køn og alder
Fra de tidligere omtalte undersøgelser ved vi, at lidt flere mænd (46% i 2010) end kvinder (41% i 2010) deltager i frivilligt arbejde. Forskellen på mænd og kvinders indsats er størst på kultur- og fritidsområdet, hvor det især er indenfor idræt, at der er flest mænd. Til gengæld er kvinderne lidt mere aktive end mændene på det sociale område. Kigger vi på, hvad mænd og kvinder beskæftiger sig med, er der ikke længere så store forskelle, men mændene er dog lidt mere aktive i bestyrelser, udvalg og råd og i forhold til det ledende eller administrative arbejde, mens kvinderne er en anelse mere engageret i omsorgsopgaver.

Når vi ser på de frivilliges alder, viser det sig, at de 30 - 49årige er mest aktive som frivillige, mens ældre over 65 år er mindst aktive. På det sociale område er de ældre dog lige så aktive som f.eks. unge. Meget tyder i øvrigt på, at der også på dette område er ved at ske et skred, idet både ældre over 65 år og de unge i højere grad deltager i frivilligt arbejde end tidligere.

I begyndelsen af april2011 offentliggjorde Dansk Ungdoms Fællesråd en undersøgelse, som viser, at de unge er vilde med frivilligt arbejde og at antallet af frivillige vokser i børne- og ungeorganisationerne.

Forklaringen kan være, at mange organisationer vægter det frivillige arbejde højt og arbejder mere strategisk med deres hverveindsatser, men også det statslige initiativ ”Projekt Frivillig”, som skal gøre frivilligt arbejde til en naturlig del af unges hverdag, kan komme til at spille en rolle i den udvikling.

Uddannelse og beskæftigelse
Flere undersøgelser peger på, at det er de veluddannede og erhvervsaktive, som er mest engageret i frivilligt arbejde. Især på idræts- og fritidsområdet er der en positiv sammenhæng mellem uddannelse og deltagelse i frivilligt arbejde og mellem erhvervsaktivitet og frivilligt arbejde. Dette gør sig imidlertid ikke gældende på det sociale område. I det frivillige sociale arbejde er mennesker uden for arbejdsmarkedet lige så aktive, som de der er i beskæftigelse.

Tidsforbrug
Hvor mange timer bruger vi på frivilligt arbejde? De frivillige på både kultur-, idræts- og fritidsområdet samt på det sociale område bruger i gennemsnit 17 timer om måneden på deres frivillige arbejde. Mange lægger mindre end 10 timer om måneden – mens en mindre gruppe arbejder langt mere end 17 timer om måneden. Det er især de unge frivillige mellem 16 og 29 år, som bruger forholdsvist flest timer på frivilligt arbejde – godt 20 timer pr. måned.

De frivilliges kendetegn
På kultur- og fritidsområdet er den typiske frivillige en mand i mellemaldersgruppen, som lever i parforhold, har børn, og har en kort eller mellemlang uddannelse. Han er velintegreret på arbejdsmarkedet og har boet i det lokale samfund gennem en længere årrække.

På social- og sundhedsområdet er den typiske frivillige en kvinde, som har en kort eller ingen uddannelse, er omkring pensionsalderen eller gået på efterløn. Hun er ofte alene og har ikke længere hjemmeboende børn. I sit frivillige arbejde er hun typisk drevet af et politisk engagement for svage grupper i samfundet.

Kilde: Bjarne Ibsen et al. Den frivillige sektors velfærdspotentiale – sammenligning af det sociale og kulturelle område I: Det frivillige Danmark. Syddansk Universitetsforlag, 2008.

Hvorfor arbejder vi frivilligt?
Nå vi spørger mennesker om, hvorfor de er frivillige, giver de alle meget forskellige begrundelser for deres deltagelse. Ganske mange bliver opfordret af venner og bekendte, nogle søger indflydelse og lader sig vælge til bestyrelsesarbejde, nogle er interesseret i forbindelse med deres arbejde eller uddannelse mens andre ønsker at være en del af et fællesskab, er berørt af et bestemt problem eller føler, at de er nødt til at reagere på en uretfærdighed. For flere handler det om noget så enkelt som overskud af tid.

Grundlæggende bliver vi frivillige, når vi finder det meningsfuldt. Derfor handler det for de foreninger og organisationer, som har brug for flere frivillige, om at skabe rum og rammer, der opleves som så meningsfulde, at vi får lyst til at bruge vores tid og kræfter inden for disse rammer.

Der findes ikke en enkel formel på, hvordan det kan ske, men nogle af de organisationer, som i de senere år har haft succes med at hverve frivillige, har arbejdet meget strategiske med deres hverveindsats. De har især fokuseret på den personlige kontakt og opfordring samtidig med, at de har arbejdet meget bevidst med at synliggøre området og de rammer og udviklingsmuligheder de kan tilbyde frivillige.

Hvorom alting er. I Danmark har vi sjældent talt så meget om frivilligt arbejde, som vi gør i øjeblikket, og der har heller aldrig været så mange engagerede i det frivillige arbejde som nu. Vi må derfor sige, at danskerne generelt er meget indstillet på at gøre en frivillig indsats, men måske ikke for enhver pris. Netop nu ruller debatten om forholdet og opgavefordelingen mellem dem frivillige og den offentlige sektor, en debat som helt sikkert vil komme til at præge vores motivation og engagement i frivilligt arbejde. Det skal blive spændende at følge den udvikling, som forhåbentlig vil vise sig gunstig.

Center for frivilligt socialt arbejde, 2011.

 

 
  tilbage