seniorer - bliv inspireret
få inspirationer til frivilligt arbejde
frivillige organisationer og foreninger
frivilligt arbejde i organisationer og foreninger
hvorfor?
kontakt Ebbe Berg
tilbage til start
50+ - den nye guldalder  
 

Glem alt om ældrebyrde. Generation 50+ vil i fremtiden blive en af de mest magtfulde, feterede og ombejlede aldersgrupper. Det er de allerede godt i gang med selv at sørge for. Ikke alene bliver de hastigt flere og flere, de sidder også på mere end 70 procent af den samlede personlige formue - og de har i sinde at bruge løs af pengene. Det bekræfter en ny undersøgelse fra Dansk Industri.

Af Christian Nørr og Henrik Dannemand

Artikel i Berlingske - Magasin - 29. maj 2010.

Fakta:

2 millioner
Så mange danskere skønnes at være over 50 år. Det svarer til cirka 35 procent af befolkningen, og tallet vil stige i årene fremover.
 
19,5 mia. kr.
Så mange penge anvendte hustande med personer over 60 år i 2009 på fødevarer i Danmark. I 2030 vil det tal være steget betydeligt og forventes at være på mindst 26,5 mia. kr.

63 %
Så mange af de 60-69-årige er fysisk aktive. Blandt de 50-59-årige er det 55 procent af aldersgruppen. Det er i begge tilfælde markant flere end for ti år siden og for første gang siden 1964 en større andel end de midaldrende.

370 mia. kr.
er den samlede personindkomst for 50+ generationen. Denne gruppe sidder i dag på cirka 70 procent af den samlede personlige formue i Danmark, og deres forbrug vokser.

65 mia. kr.
Så stort skønnes de 60-70-åriges forbrug at være. Det er næsten ligeså meget som de 20-30-årige, der vurderes at bruge godt 68 mia. kr. årlig.

55-64 år
Er du kvinde mellem 55-64 år bruger du sandsynligvis flere penge på tøj end nogensinde før. Ifølge analysebureauet Agelab er det den gruppe, der bruger flest penge på tøj – mere end 56 procent mere end gennemsnittet.

75 %
Ifølge en amerikansk undersøgelse foretaget blandt 5.000 personer over 60 år svarede 3/4, at de »føler sig unge«. Det er også i aldersgruppen 50-70-årige, at man først vil anvende udtrykket »gammel«, når man er over 80 år.

9 ud af 10
Så mange i aldersgruppen 50+ svarer, at de vil »rejse mere« i fremtiden. Særligt eksotiske rejser, kultur- og historierejser og temarejser er i høj kurs. Gerne kombineret med fysiske aktiviteter såsom vandring, golf eller cykling.

60 %
af alle luksusbiler købes af 50+ segmentet. Det er også denne gruppe, der står for 45 procent af alle nyindkøbte biler i Danmark. En opgørelse fra en af Danmarks store motorcykelimportører viser, ifølge Agelab, at 40 procent af kunderne er over 50 år.

2020
Om ti år forventer »The Centre for Ageing« i London, at der vil være 700 mio. mennesker over 65 år. Eksperterne kalder det et »dramatisk demografisk skifte«.

78,2 år
er den gennemsnitlige danske levealder. Kvinderne bliver i gennemsnit 80,5 år, mændene kun 75,9 år. Dermed stiger den danske levealder og er blevet fem år længere end i 1970erne, men vi sakker stadig bagud i europæisk sammenhæng

25 %
Så mange af de 50-64-årige ønsker at arbejde så længe som muligt. Også efter den officielle pensionsalder. Godt 44 procent drømmer om at stoppe før den vedtagne
pensionsalder

7 ud af 10
danskere mellem 50-64 år kan ifølge eget udsagn klare sig selv økonomisk, hvis det bliver nødvendigt. Mændene scorer ikke overraskende lidt højere end kvinderne, hvor 2 ud af 3 siger, at de kan klare sig selv økonomisk.

20 %
af de 50-64-årige sparer ifølge Nordea op til børn og børnebørn. Personer i husstande med højere indkomster sparer i højere grad op til børnene. Nordjyderne er dem, der sparer mindst op til deres børn.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Industri (DI), Agelab, Børsen og Deloitte

Hvad må man kalde dem?
Politikerne, livsstilseksperterne, reklamebranchen, industrien, detailhandelen og ikke mindst medierne har bakset med det i årevis. Forsøgt sig frem med navne som: Ældre, seniorer, Det grå guld, Generation Plus, Babyboomerne, De frie uafhængige.
     Enkelte har endda brugt betegnelsen »ældrebyrde«. Det er der ingen ved deres fulde fem, der længere gør. For den hastigt voksende aldersgruppe af 50+ i Danmark er langtfra en byrde. De er tværtimod på vej til ikke bare at blive den største og hurtigst voksende befolkningsgruppe, de sidder også på stadig større værdier i det danske samfund og er mere end villige til at bruge løs af pengene, viser flere uafhængige undersøgelser.
     Så uanset om ærindet er at »sælge« politiske budskaber, færdigretter, luksusrejser, spaophold, tiltrække seere til sendefladen eller undgå at tale ned - eller helt forbi - en stor kundegruppe, gælder det om at holde tungen lige i munden.
     Men én ting er overskrifter og prædikater, noget ganske andet er potentialet i at ramme rigtigt og appellere til gruppen af 50+, der på ingen måder er en homogen gruppe eller definerer sig selv ud fra et fødselstal på en dåbsattest.
     DI Fødevarer er i gang med projektet »Food In Later Life«. Heri har de analyseret markedspotentialet for danske fødevarevirksomheder ved langt mere målrettet at henvende sig til det, de kalder »seniorerne«.
     Udover guldrandede økonomiske perspektiver for virksomhederne tegner projektet et detaljeret portræt af generation 50+, bl.a. på baggrund af en større antropologisk undersøgelse, og en af konklusionerne lyder: »Nutidens seniorer definerer alderdommen som tiden efter de 80 år - det er to år efter, at en gennemsnitlig skandinav er død!«
     50+ aldersgruppen udgør allerede i dag 35 procent af befolkningen. De sidder på mere end 70 procent af den personlige formue i Danmark. I 2009 anvendte husstande med personer over 60 år 19,5 mia. kroner på fødevarer. I 2030 forventes det tal at stige til mindst 26,5 mia. kroner. Læg dertil, at deres overordnede forbrug nærmer sig med hastige skridt de ellers så ombejlede 20-30-åriges.
     »De, der i dag er 50 år, opfører sig væsentligt forskelligt fra deres forældre, da de var i den alder. De anser ikke alder som en hindring eller noget, der bør begrænse dem i deres udfoldelse og muligheder. Alder er en størrelse, man helst ikke taler om i denne aldersgruppe, man lever i stedet. Derfor er der også stor fokus på sundhed og forebyggelse. Mange over 50 år spiser og lever sundere end deres børn og børnebørn. De bruger i gennemsnit en større del af deres samlede forbrug på fødevarer end de yngre forbrugere, og det gør dem til en yderst interessant målgruppe,« lyder det fra Mie Ole Lauritzen, som er projektleder på »Food In Later Life« hos Dansk Industri Fødevarer.

Flere iagttagere af den demografiske udvikling i Danmark påpeger, at der har været en tendens til, at man har fokuseret på de »svage« ældre, de ressourcekrævende, som har brug for hjælp. Og selv om alle er enige om, at de hverken skal glemmes eller negligeres, er der en markant gruppe af mennesker i vores samfund, som med eksperternes ord er i en yderst gunstig og privilegeret situation, der revolutionerede det at være ung, da de var unge, og nu er godt i gang med at gøre det igen - bare med deres egen alderdom.
     »Det er et fællestræk for generation 50+, at de ikke definerer sig i kraft af deres alder. De definerer sig i forhold til deres livssyn og de ønsker, de har til livet. I vores undersøgelse inddeler vi deres liv i forskellige faser. Den første fase kalder vi »Den anden selvrealiseringsfase«, som nogle også kalder den rigtige selvrealiseringsfase, fordi man her virkelig har mulighed for at realisere sig selv. Børnene er flyttet hjemmefra, man har optjent mange års løn, minimeret de løbende udgifter og har nu tiden til virkelig at prioritere sig selv. Den første selvrealiseringsfase, som kommer umiddelbart efter at, man er blevet færdig med sin uddannelse og skal i gang med at etablere sig med job, karriere og familie, er betydeligt mere bundet og økonomisk begrænset,« siger Michael Keissner, adm. direktør for Hatch & Bloom, der har stået for den antropologiske undersøgelse for DI Fødevarer.
     Samme undersøgelse viser, at gruppen definerer det at blive ældre som at man ikke længere kan klare sig selv og har brug for hjælp. En livssituation, som er meget lidt ønskværdig for stort set alle de adspurgte.
     »De håber, at de ikke bliver gamle. Det at være gammel opfattes som en negativ ting. Stort set alle, vi har talt med, siger, at vi i Danmark ikke er særligt gode til at værdsætte ældre. Alderdom er forbundet med begreber som ældrebyrde og ældrepukkel,« siger Michael Keissner.

Henrik Byager, livsstilsekspert og mangeårig iagttager af strømningerne i det danske samfund, er ikke overrasket over 50+ generationens syn på alderdom og dens egen distancering fra netop det begreb.
     »Vores billede af alderdom er ensomhed, forsømmelse og dårlig livskvalitet. Det vil vi ikke identificeres med. Alderdom er noget, vi holder ud i strakt arm, indtil det simpelthen ikke kan undgås længere. Vi har en alderdomsfobi i vores samfund. Selv børn har den opfattelse, at det at blive ældre er noget skidt. Men så er det godt, at 50+ generationen er den første generation i verdenshistorien, som er i topform. De er som regel på toppen af karrieren, i god fysisk form og har masser af penge. Det interessante ved dem er imidlertid, at de ikke anser sig selv som en »generation«. Man kan ikke lave et blad eller et tv-program til dem, for de vil aldrig identificeres med det at være kommet op i årene.«
     Byager understreger, at langtfra alle er som taget ud af en PFA-reklame med hvide tænder, store smil og overskud til det hele. Men det er en generel tendens, at de tidligere fastlåste - og ofte aldersbestemte livsfaser - i den grad er i opbrud. Pensionsalder er ikke længere lig med sutsko og hjem på sofaen, i dag handler det ifølge livsstilseksperten om fortsat selvrealisering.
     »Man vil hele tiden optimere sig selv. Man vil være sundere, slankere, stærkere, have mere ud af det hele - hele tiden. I dag starter man ikke indflyvningen mod døden, når man er 50+, i stedet siger man: Der er kun én tur på karrussellen, og den skal være god. Så det er nu, vi skal være sunde og passe på kolesteroltallet. Det er nu, vi skal ud at rejse og cykle på mountainbike. Og er det ens store drøm at komme til Las Vegas og se Celine Dion, jamen, så gør man det.«

Forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen, har tidligere lavet sine egne undersøgelser af denne kraftigt stigende befolkningsgruppe i Danmark. To undersøgelser med overskrifterne »Mit liv på pension« (2008) og »Bekymringsbarometeret« (2010).
Af disse har hun lavet en særkørsel for Berlingske Tidende, og den viser tydeligt, at 50+ gruppen er mindre skræmt og pessimistisk end resten af befolkningen. Finanskrise eller ej. De har generelt styr på økonomien og har stor købekraft.
     De ønsker ikke at skære ned på forbruget, slet ikke af sunde fødevarer, som de anser for at være en forudsætning for et godt og langt liv. Der er heller ikke den store lyst til at arbejde længere eller mere for at få flere penge mellem hænderne. De vil hellere have fri og dermed tid til sig selv og det, der er vigtigt for dem.
     »Generelt kan man sige, at gruppen af 50+ ikke er særlig bange eller bekymret for noget, der har med økonomien at gøre. De har heller ikke travlt med som tidligere generationer at lægge penge til side til de efterladte, når de ikke længere er her. Deres fokus er på her-og-nu-oplevelser, de tager for sig af livets goder og føler i den grad, at de har fortjent det. Deres økonomiske overskud bliver vekslet til alt det, der indtil nu har været underskud af: rejser, restaurantbesøg, personlige drømmeprojekter. Det med at rejse, scorer absolut højest. 39 procent vil således bruge penge på at rejse mere i fremtiden,« siger Ann Lehmann Erichsen.
     Ifølge Nordeas undersøgelser vil 52 procent i aldersgruppen 55-64 år slet ikke spare på noget som helst. Og kun 13 procent vil, hvis de er nødt til at spare, skære ned på fødevarer og hverdagsforbrug. Det er markante forskelle i forhold til andre aldersgrupper, som i langt højere grad er villige til at skære ned i hverdagen.
     Den manglende lyst til at spare op i denne aldersgruppe ser Nordea-økonomen som et tydeligt tegn på, at bekymringen er for nedadgående, mens den for store dele af befolkningen stadig er høj, hvilket afspejler sig i rekordstore opsparinger.
»Der blev sparet rekord-meget op sidste år. For hver gang en dansker tjente 100 kroner, lod man 10 kroner stå på kontoen. Næsten halvdelen af befolkningen sparer fortsat meget op. Det er et tegn på bekymring. Blandt de 55-64-årige er det kun godt hver tredje, der vil spare op - og de vil ikke lægge nær så meget til side. Det indikerer, at deres bekymringer for fremtiden ikke er nær så store som resten af befolkningen.«

Og det er det, de danske virksomheder for alvor er ved at få øjnene op for. 50+ er ikke en ældrebyrde. Sammen med de unge er de tværtimod en af de mest bevidste og forbrugende kundegrupper, der findes. De skal bare rammes rigtigt og allerhelst bekræftes i deres eget selvbillede af, at de ikke er ældre, og i hvert fald slet ikke er gamle.
     »Der er et stort mismatch mellem, hvordan de selv ser på sig selv, og hvordan samfundet gør det. Men det gab er hastigt på vej til at svinde ind. For 50+ generationen gør selv flittigt opmærksom på det i ord og handling. Og politikere, virksomheder, medier og reklamefolk kan ikke længere tillade sig at se bort fra det faktum, at alder i dag ikke er årstalsbestemt, men funktions- og indstillingsbestemt,« siger Steen Gade, adm. direktør for Happy Advertising, som er et reklamebureau, der har specialiseret sig i kommunikation og kommerciel branding til denne aldersgruppe.

 
  tilbage