seniorer - bliv inspireret
få inspirationer til frivilligt arbejde
frivillige organisationer og foreninger
frivilligt arbejde i organisationer og foreninger
hvorfor?
kontakt Ebbe Berg
tilbage til start
Frivilligt arbejde i en forening - hvordan gør man?  
 

Frivilligt arbejde behøver ikke at blive udført gennem en forening, men det er det mest udbredte. Nedenstående artikel besvarer en masse spørgsmål, som melder sig, hvis man ønsker at starte en forening.

*****************************************************************************************************

Hvad er en forening?

Af Hans Stavnsager, vikariende konsulent, Center for frivilligt socialt arbejde

På Center for frivilligt socialt arbejde får vi ofte spørgsmål om, hvad der skal til, for at man må kalde sig en forening. Der er mange, der forventer, at man kan slå op i en "foreningslov" og se, hvad vedtægterne skal indeholde, hvor meget medlemmerne skal være med til at bestemme osv. Sådan er det også mange steder i udlandet, hvor man har sådanne foreningslove. Men i Danmark er det ikke tilfældet. Vi lægger her i landet så meget vægt på foreningsfriheden, at vi har besluttet, at staten ikke skal blande sig i, hvordan en forening skal være bygget op - det er helt op til medlemmerne af foreningen.

Man kan gør lige, hvad man vil
Det enkle svar på de indledende spørgsmål er derfor, at man i store træk kan gøre lige, hvad man vil, og stadig kalde sig en forening. Men i virkelighedens verden er det alligevel ikke helt så enkelt. For én ting er, at man selv opfatter sig som en forening - en anden ting er, om omverdenen er enig i denne opfattelse.

Er der juridiske krav, hvis man vil kalder sig en forening?
Hvis en forening juridisk skal betragtes som en selvstændig enhed, er der nemlig en række krav, der skal opfyldes. Det drejer sig bl.a. om, at foreningen skal have en vedtægt, der siger noget om foreningens formål, om hvem der tegner foreningen, om hvordan ledelsen bliver valgt, om hvad formuen skal gå til, hvis foreningen opløses, osv. Hvis disse helt basale krav ikke er opfyldt, kan man stadig kalde sig forening og lave alle de aktiviteter, man har lyst til, men i omverdenens øjne vil man "blot" være en gruppe personer, der mere eller mindre tilfældigt har fundet sammen om nogle fælles aktiviteter.

Det er altså helt op til den gruppe personer, der går sammen om en fælles interesse eller lignende, om de vil lave en forening i juridisk forstand eller ej. Men hvis de vælger ikke at gøre det, har det nogle meget konkrete konsekvenser. F.eks. vil det i forhold til omverdenen ikke være muligt at adskille gruppens økonomi fra den økonomisk ansvarliges (typisk kasserer eller formand).

Omverdenen stiller krav til foreningen
Hvis en forening f.eks. får et tilskud fra en offentlig tilskudsordning, så er det foreningen, der har pligt til at dokumentere, at midlerne er gået til formålet. Hvis der bliver skiftet ledelse i foreningen, er det altså den nye ledelse, der skal leve op til dokumentationskravene. Men hvis tilskuddet er givet til et løsere netværk eller lignende, der ikke i juridisk forstand kan betragtes som en forening, er det den person, der har skrevet under på ansøgningen, der hæfter for beløbet - også selv om vedkommende på et tidspunkt måske holder op med at være aktiv i gruppen. Dertil kommer, at personen også risikerer at blive personligt beskattet af de midler, der egentlig er beregnet til netværkets aktiviteter.

Ud over disse grundlæggende krav, der skal opfyldes, for at man i juridisk forstand bliver betragtet som en forening, kan der godt være ekstra krav, som skal opfyldes, hvis man skal have tilskud fra forskellige tilskudsordninger eller sponsorer. Folkeoplysningsloven indeholder f.eks. en række krav til vedtægter, antal af bestyrelsesmedlemmer osv., og mange private fonde mv. vil se vedtægterne, inden de eventuelt beslutter at give støtte, fordi de vil sikre sig, at pengene ikke går i privatpersoners lommer.

Overvej konsekvenserne
Svaret på de indledende spørgsmål er derfor, at man helt selv kan beslutte, hvor meget eller lidt man vil gøre ud af sin forening, når man stifter den. Man kan mødes to personer over køkkenbordet og blive enige om, at vi er en forening. Men hvis man skal agere sammen med omverdenen, vil man næsten altid blive mødt med nogle konkrete krav fra samarbejdspartnerne om, hvad der skal til, for at de også betragter det som en forening. Og hvis man vælger ikke at leve op til disse krav - hvilket man som nævnt er i sin fulde ret til - så har det nogle potentielle konsekvenser, som man må overveje, om man kan og vil leve med.

Læs mere
Læs evt. mere om at stifte en forening i Center for frivilligt socialt arbejdes pjece: Når I stifter en forening.

Læs evt. mere om forskellen på en forening, fond og selvejende institution og hvornår man skal overveje den ene organisationstype frem for den anden i Center for frivilligt socialt arbejdes pjece: Forening, fond eller selvejende institution.

Kilde: Frivillig nr. 84, 2007

Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.

 
  tilbage