seniorer - bliv inspireret
få inspirationer til frivilligt arbejde
frivillige organisationer og foreninger
frivilligt arbejde i organisationer og foreninger
hvorfor?
kontakt Ebbe Berg
tilbage til start
Tavshedspligt i frivillige organisationer og foreninger  
 

Af Hans Stavnsager, freelance konsulent, Center for frivilligt socialt arbejde

Tavshedspligt er et emne, der kan være aktuelt i mange frivillige organisationer. Emnet er selvfølgelig særligt aktuelt i organisationer, der arbejder med rådgivning og lignende, men i næsten alle former for frivilligt arbejde kan man komme i besiddelse af fortrolige oplysninger om andre mennesker.

Regler om tavshedspligt i Forvaltningsloven
For offentligt ansatte findes der særligt stramme og eksakte regler om tavshedspligt, som er fastlagt i forvaltningsloven. Disse bestemmelser kan også i særlige tilfælde gælde frivillige i organisationer og foreninger, hvis disse har en driftsoverenskomst med en offentlig myndighed eller på anden vis løser konkrete driftsopgaver for det offentlige. I denne artikel kommer vi ikke nærmere ind på reglerne om tavshedspligt i forvaltningsloven – hvis I mener, at I er omfattede af disse, og er i tvivl om, hvordan I konkret skal forvalte reglerne, bør I tage det op med den offentlige myndighed, som I har indgået driftsaftalen med.

Regler vedrørende fortrolige oplysninger i Straffeloven
Men selv om man ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, kan man alligevel ikke bare udbrede sig til højre og venstre om fortrolige oplysninger, som man har fået kendskab til som frivillig. For det første findes der i straffeloven en paragraf (264 d), der handler om, at man ikke må give oplysninger om og billeder af andres private forhold videre. Dette gælder i alle livets forhold – og altså også når man arbejder som frivillig. Og for det andet vil en organisation, hvor de frivillige fortæller om personlige forhold til højre og venstre, hurtigt miste tilliden fra brugerne og omverdenen.

Fortrolige oplysninger
De oplysninger, der ifølge straffeloven er fortrolige, og som man derfor ikke må give videre til andre, kan fx være oplysninger om familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, misbrugsproblemer, privatøkonomiske forhold og lignende. Den eneste undtagelse i straffeloven handler om, hvis de oplysninger, man kommer i besiddelse af, kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord. Hvis det er tilfældet, har man pligt til at give dem videre til politiet – men kun til politiet.

Brud på tavshedspligten
Ofte vil brud på den generelle tavshedspligt ikke skyldes ond vilje men simpelthen være et spørgsmål om skødesløshed og manglende omtanke. Hvis man fx er frivillig rådgiver og har haft en samtale, som handler om alvorlige personlige problemer, der har påvirket en selv, er det naturligt, at man gerne vil vende oplevelsen med andre. Fx med ens partner, når man kommer hjem, eller med andre frivillige i organisationen. Det er der heller ikke nødvendigvis noget forkert i, hvis man anonymiserer oplysningerne – altså hvis den eller dem, man taler med, ikke har nogen mulighed for at finde ud af, hvem problemstillingerne omhandler. Men hvis man fortæller navnet på den person, man har rådgivet, eller kommer med oplysninger, der gør det muligt for andre at regne ud, hvem der er tale om, har man overskredet grænsen.

Sæt jer ind i reglerne om den generelle tavshedspligt
Det er derfor vigtigt, at frivillige, der potentielt kan komme i besiddelse af oplysninger, som er omfattet af den generelle tavshedspligt, ikke alene kender til reglerne på området, men også holder fokus på at overholde reglerne i dagligdagen. Og derfor er det vigtigt, at organisationer, der arbejder med sådanne emner, sørger for at prioritere arbejdet med og oplysningen om tavshedspligt i forhold deres frivillige.

Formuler en politik om tavshedspligt for frivillige
Det kan bl.a. ske ved at formulere en politik om tavshedspligt for de frivillige i organisationen (eller formulere et afsnit om samme emne i organisationens generelle frivilligpolitik). En sådan politik bør både fortælle om de generelle regler, som de frivillige skal overholde, men den kan også med fordel forholde sig til en række af de konkrete situationer og dilemmaer, som de frivillige kan komme ud for. Hvad gør man fx, hvis man opdager at en anden frivillig overtræder hendes eller hans tavshedspligt? Hvad gør man, hvis man får kendskab til et barn eller en ung, der (måske) har været udsat for vanrøgt? Eller hvad gør man, hvis man oplever en samtale, der berører en så dybt, at man har et stort behov for at vende den med andre? Det er blot nogle af de spørgsmål, som organisationen bør forsøge at give så klare svar som muligt på.

Drøft løbende konkrete problemstillinger om tavshedspligt
Samtidig er der vigtigt at skabe tid og rum i organisationen til løbende at drøfte de konkrete problemstillinger om tavshedspligt, som det ikke er muligt at beskrive på forhånd, men hvor det alligevel er vigtigt, at organisationen formulerer en fælles holdning, der gælder for alle frivillige. Det handler ikke om at kontrollere de frivillige men om at skabe nogle klare rammer for de frivilliges arbejde, så ingen er i tvivl om, hvordan de skal agere i forskellige situationer – det er i sidste ende også i de frivilliges egen interesse.

Retningslinjer for opbevaring af fortrolige oplysninger
Et andet emne, som det også vil være relevant for en del frivillige organisationer at forholde sig, er opbevaringen af fortrolige oplysninger. En ting er det, man får at vide og husker fra en samtale. Noget andet er det, der bliver skrevet ned og måske gemt bagefter. Hvis der findes fortrolige oplysninger på skrift i organisationen, er det selvsagt yderst vigtigt at fastlægge en række klare retningslinjer for, hvordan de opbevares, hvem der har adgang til dem, hvordan man sikrer sig mod, at andre kan få adgang, hvornår de slettes osv.

Synliggør at I har regler om tavshedspligt for frivillige
Endelig kan det også være en god idé at overveje, hvordan organisationen meddeler ikke alene sine egne frivillige og/eller medlemmer men også omverdenen, hvordan reglerne for tavshedspligt ser ud. Det er selvsagt vigtigt for brugerne at vide, at de trygt kan tale med de frivillige om deres personlige forhold, men det kan også have betydning for fx offentlige og private donorer at vide, at der er styr på området.

Kilde: frivillighed.dk, Center for frivilligt socialt arbejde, den 30. september 2010.

 

 
  tilbage