seniorer - bliv inspireret
få inspirationer til frivilligt arbejde
frivillige organisationer og foreninger
frivilligt arbejde i organisationer og foreninger
hvorfor?
kontakt Ebbe Berg
tilbage til start
Bedste ven - og gør en forskel for et barn  
 

Er du 60 år eller mere, og vil du som Bedste Ven være med til at gøre en positiv forskel for et barn? Har du minimum 2 timer – 2 gange om måneden? Bor du i Region Sjælland eller i Region Hovedstaden?
     Hvis du kan svare ja på de tre spørgsmål, så bliv Bedste Ven, og vær med til at udføre frivilligt socialt arbejde og gør en positiv forskel for et barn.
     Som Bedste Ven har du overskud og tid til at skabe trivsel og en mere udadvendt hverdag for barnet. Du giver en håndsrækning til den nye generation på vej. Når du tilknyttes Bedste Ven, får du mulighed for mange gode oplevelser med et barn i alderen 8-18 år, og du vil sammen med barnet få mulighed for flere aktiviteter med andre Bedste Vennepar. Det vigtigste er, at du og barnet finder på aktiviteter, som passer præcis til jer, sådan at I begge har glæde af hinandens selskab. Gennem Bedste Ven vil du møde flere Bedste Venner og dermed kunne danne nye netværk.
     Vi har mange børn, som mangler en Bedste Ven, så ring endelig, hvis du vil vide mere, eller hvis du allerede har besluttet at gøre en positiv forskel i et barns liv. Du kan ringe til Dansk Folkehjælp tlf. 70 220 230 og læse mere på vores hjemmeside folkehjaelp.dk
Indsendt af Connie Reidun Steffensen september 2011.

 
  tilbage