seniorer - bliv inspireret
få inspirationer til frivilligt arbejde
frivillige organisationer og foreninger
frivilligt arbejde i organisationer og foreninger
hvorfor?
kontakt Ebbe Berg
tilbage til start
En hånd til de hjemløse  
 

I Missionen blandt Hjemløse hjælper vi mennesker, der er i nød og rækker derfor en hånd ud til de hjemløse og socialt udsatte mennesker i vores samfund. Disse mennesker er ofte ensomme, uden noget socialt netværk, og er ikke selv i stand til at skabe holdbare og konstruktive relationer.

Er du interesseret i at hjælpe, kan du f.eks. blive frivillig besøgsven for en beboer på vores herberg i Valby, København (Kollegiet Gammel Køge Landevej).

Som frivillig besøgsven besøger du en gang om ugen, eller hver 14. dag, én af Kollegiets beboere. I bestemmer selv, hvad I laver sammen, fx kan I spille kort, drikke kaffe, dyrke motion, tage på sightseeing og museum i København eller ud at fiske - alt efter fælles interesser og humør.

Vi har brug for ressourcestærke og stabile seniorer som har lyst og overskud til at hjælpe andre.

Du kan læse mere her http://hjemlos.dk/du-kan-hjaelpe/bliv-frivilig


Indsendt af Rikke Prip Estrup. Projektmedarbejder, besøgs- og netværksordningen. September 2012.

 
  tilbage