Obligationer er en populær form for investering, især blandt seniorer, som ønsker en stabil og sikker indtægt. Men hvordan bliver obligationer beskattet, og hvad er de nye regler for 2024? I denne artikel får du svar på disse spørgsmål og mere til.
Hvordan bliver obligationer beskattet?
Når du investerer i obligationer, skal du betale skat af to ting: renteindtægter og kursgevinster eller -tab. Renteindtægter er den rente, du modtager fra udstederen, mens kursgevinster eller -tab er forskellen mellem købs- og salgskursen eller mellem købskursen og pålydende værdi, hvis du beholder obligationen til udløb.
Renteindtægter og kursgevinster eller -tab skal medregnes som kapitalindkomst, hvis årets nettogevinst eller nettotab (sammenlagt med nettogevinst og nettotab på obligationsbaserede investeringsforeninger og andre fordringer) overstiger bagatelgrænsen på 2.000 kr. Kapitalindkomst beskattes med en progressiv skattesats, som afhænger af din personlige indkomst. I 2024 er skattesatserne for kapitalindkomst som følger:
- 0-46.300 kr: 27%
- Over 46.300 kr: 42%
Du skal selv indberette din kapitalindkomst på din årsopgørelse, medmindre din bank eller børsmægler gør det for dig. Du skal også betale skat af eventuelle udbytter fra obligationer, som beskattes som aktieindkomst.
Hvad er de nye regler for 2024?
I 2024 træder der nogle nye regler i kraft for beskatning af obligationer, som du skal være opmærksom på. De nye regler gælder for såkaldte hybride obligationer, som er obligationer, der har nogle af de samme egenskaber som aktier, fx variabel rente, ubegrænset løbetid eller mulighed for at udsætte eller nedsætte rentebetalingen.
De nye regler betyder, at hybride obligationer skal beskattes som aktier, dvs. at renteindtægter og kursgevinster eller -tab skal medregnes som aktieindkomst i stedet for kapitalindkomst. Aktieindkomst beskattes med en fast skattesats på 27% op til 58.300 kr og 42% over 58.300 kr i 2024. Desuden skal hybride obligationer opgøres efter lagerprincippet, som betyder, at årets værdistigninger eller -tab er skattepligtige, uanset om du har solgt eller ej.
De nye regler gælder kun for hybride obligationer, som er udstedt efter den 1. januar 2019, eller som er ændret væsentligt efter den 1. januar 2019. Hvis du har hybride obligationer, som er udstedt eller ændret før den 1. januar 2019, skal du fortsætte med at beskatte dem som kapitalindkomst efter realisationsprincippet, som betyder, at du kun skal betale skat, når du sælger eller indfrier dem.
Hvad er obligationer?
Obligationer er lån, som du giver til en udsteder, fx en stat, en kommune eller en virksomhed. Når du køber en obligation, låner du penge til udstederen, som til gengæld betaler dig en fast rente, kaldet kuponrenten, i en bestemt periode, kaldet løbetiden. Når løbetiden udløber, får du dit lån tilbage, kaldet kursværdien eller pålydende værdi.
Obligationer har forskellige risici og afkast, afhængigt af udstederens kreditværdighed, renteniveauet og markedssituationen. Generelt gælder, at jo højere risiko, jo højere kuponrente, og omvendt. Obligationer handles på et marked, hvor kursen afspejler udbud og efterspørgsel. Kursen kan være over eller under pålydende værdi, hvilket påvirker dit afkast.
Hvordan vælger du de bedste obligationer?
Når du investerer i obligationer, er det vigtigt, at du vælger dem, der passer til din risikoprofil, tidshorisont og skattesituation. Du skal også være opmærksom på de forskellige typer af obligationer, som har forskellige fordele og ulemper. Her er nogle af de mest almindelige typer af obligationer:
- Statsobligationer: Obligationer, som er udstedt af en stat, fx Danmark, Tyskland eller USA. Statsobligationer anses for at være meget sikre, da risikoen for, at staten ikke kan betale tilbage, er meget lav. Statsobligationer har typisk en lav kuponrente, men til gengæld en høj kursstabilitet. Statsobligationer er velegnede til konservative investorer, som ønsker en lav risiko og en stabil indtægt.
- Kommuneobligationer: Obligationer, som er udstedt af en kommune, fx København, Aarhus eller Odense. Kommuneobligationer har en lidt højere risiko end statsobligationer, da kommunerne kan have forskellige økonomiske situationer. Kommuneobligationer har typisk en lidt højere kuponrente end statsobligationer, men også en lidt større kursudsving. Kommuneobligationer er velegnede til moderate investorer, som ønsker en lidt højere rente og kan acceptere en lidt større risiko.
- Virksomhedsobligationer: Obligationer, som er udstedt af en virksomhed, fx Novo Nordisk, Carlsberg eller Lego. Virksomhedsobligationer har en højere risiko end stats- og kommuneobligationer, da virksomhederne kan have forskellige kreditværdigheder og konkurrencesituationer. Virksomhedsobligationer har typisk en højere kuponrente end stats- og kommuneobligationer, men også en større kursusikkerhed. Virksomhedsobligationer er velegnede til aggressive investorer, som ønsker en høj rente og kan tåle en høj risiko.
Du kan også investere i obligationer gennem en investeringsforening, som er en samling af forskellige obligationer, som forvaltes af en professionel. En investeringsforening giver dig mulighed for at sprede din risiko og spare omkostninger, men du skal også betale et årligt administrationsgebyr til foreningen. Du skal også være opmærksom på, at investeringsforeninger kan have forskellige skatteregler, afhængigt af om de er akkumulerende eller udbyttebetalende.
Konklusion
Obligationer er en god måde at investere dine penge på, hvis du ønsker en stabil og sikker indtægt. Men du skal også være opmærksom på, hvordan obligationer bliver beskattet, og hvad de nye regler for 2024 betyder for dig. Du skal også vælge de obligationer, som passer til din risikoprofil, tidshorisont og skattesituation.