Forsvaret er en vigtig del af Danmarks sikkerhed og rolle i verden. Men hvordan skal Forsvaret se ud i fremtiden, og hvad skal det kunne? Det er nogle af de spørgsmål, som et nyt forsvarsforlig skal svare på. Et forsvarsforlig er en aftale mellem regeringen og de politiske partier i Folketinget om, hvordan Forsvaret skal udvikles og finansieres i en bestemt periode. Det nuværende forsvarsforlig løber fra 2018 til 2023, men den 28. juni 2023 blev der indgået et nyt forsvarsforlig, som gælder for perioden 2024 til 2033. Det er et historisk forsvarsforlig, som betyder, at der skal investeres cirka 143 milliarder kroner i dansk forsvar og sikkerhed over de næste 10 år. Det er det største løft af Forsvaret nogensinde, og det skal sikre, at Danmark kan håndtere de trusler og udfordringer, som vi står over for i en foranderlig verden. Men hvad indebærer det nye forsvarsforlig, og hvad betyder det for Danmark og dig som borger? Det vil vi give dig et overblik over i denne artikel.

Tre pejlemærker for dansk forsvar og sikkerhed

Det nye forsvarsforlig er baseret på tre overordnede pejlemærker, som sætter den strategiske retning for Forsvarets udvikling i de næste 10 år. De tre pejlemærker er:

• Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar
• Til gavn for samfundet
• Fundamentet på plads

Lad os se nærmere på, hvad de betyder.

Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar

Danmark er en del af NATO, som er en forsvarsalliance mellem 30 lande, der har forpligtet sig til at hjælpe hinanden, hvis et af dem bliver angrebet. NATO er fortsat en vigtig hjørnesten i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, og det nye forsvarsforlig viser, at Danmark i højere grad vil leve op til de krav, som NATO og vores allierede har til os. Det betyder blandt andet, at Danmark skal bruge mindst to procent af vores bruttonationalprodukt (bnp) på forsvar og sikkerhed senest i 2030. Det er en målsætning, som NATO har fastsat, og som kun få af de andre medlemslande har opfyldt indtil videre. Det betyder også, at Danmark skal bidrage mere aktivt til NATO’s fælles forsvar og sikkerhed, både i vores nærområde og globalt. Det kan for eksempel være ved at sende soldater, fly eller skibe til internationale missioner, øvelser eller operationer, hvor vi støtter vores allierede eller bekæmper trusler som terrorisme, cyberangreb eller masseødelæggelsesvåben. Det nye forsvarsforlig skal sikre, at Danmark har viljen og evnen til at løfte det fælles ansvar, som vi har som medlem af NATO og som en ansvarlig og engageret nation i verden.

Til gavn for samfundet

Forsvaret er ikke kun til for at forsvare Danmark mod fjender, men også til for at gavne samfundet på andre måder. Det nye forsvarsforlig skal sikre, at Forsvaret bidrager mere til samfundets tryghed, velfærd og udvikling. Det kan for eksempel være ved at hjælpe politiet med at opretholde lov og orden, ved at støtte sundhedsvæsenet med at håndtere sundhedskriser som corona-pandemien, eller ved at beskytte vores natur og miljø mod forurening eller klimaforandringer. Det kan også være ved at uddanne og ansætte flere unge mennesker, som får en karriere og en kompetenceudvikling i Forsvaret, eller ved at samarbejde med erhvervslivet om at skabe innovation og vækst gennem forskning, udvikling og indkøb af nyt materiel og udstyr til Forsvaret. Det nye forsvarsforlig skal sikre, at Forsvaret til gavn for samfundet, og at samfundet får mere værdi for pengene, som investeres i Forsvaret.

Fundamentet på plads

Forsvaret er afhængig af et solidt fundament for at kunne løse sine opgaver og opfylde sine mål. Det fundament består af mennesker, materiel og infrastruktur, som skal være i orden og tilpasset de behov og vilkår, som Forsvaret har. Det nye forsvarsforlig skal sikre, at fundamentet kommer på plads, og at der investeres i de områder, som er kritiske for Forsvarets fremtid. Det betyder blandt andet, at der skal rekrutteres, fastholdes og uddannes flere medarbejdere i Forsvaret, både professionelle og værnepligtige, og at de skal have bedre løn- og arbejdsvilkår. Det betyder også, at der skal anskaffes nyt og moderne materiel og udstyr til Forsvaret, som kan matche de trusler og udfordringer, som vi står over for, og som kan integreres med vores allieredes systemer. Det kan for eksempel være nye kampfly, kampvogne, fregatter, ubåde, droner, missiler, radarer eller cyberforsvar. Det betyder endelig, at der skal opgraderes og vedligeholdes den infrastruktur, som Forsvaret bruger, både i Danmark og i udlandet. Det kan for eksempel være kaserner, flyvestationer, havne, øvelsespladser eller kommandocentraler. Det nye forsvarsforlig skal sikre, at fundamentet kommer på plads, og at Forsvaret får de nødvendige ressourcer og rammer til at udføre sit arbejde.

En ny og fleksibel tilgang til forlig

Det nye forsvarsforlig er indgået som et tiårigt rammeforlig. Det er en ny tilgang til forlig, hvor der løbende tages stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed i form af delaftaler henover hele forligsperioden. Det skal sikre størst mulig fleksibilitet til at håndtere de forandringer, som Danmark skal navigere i over de kommende 10 år, samtidig med at den 10-årige planlægningshorisont sikrer langsigtede og stabile økonomiske rammer for investeringer og initiativer. De første delaftaler skal forhandles allerede fra efteråret 2023, og der vil som minimum være halvårlige møder mellem forligspartierne for at gøre status på forligsimplementeringen og anvendelsen af forligsmidlerne.

Et bredt politisk forlig

Det nye forsvarsforlig er indgået mellem regeringen (SVM) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Det er et bredt politisk forlig, som repræsenterer et stort flertal i Folketinget, og som viser en fælles vilje til at styrke dansk forsvar og sikkerhed.

Færøerne og Grønland i forsvarsforliget

Færøerne og Grønland er en vigtig del af rigsfællesskabet og af dansk forsvar og sikkerhed. De har særlige interesser og udfordringer i forhold til Arktis og Nordatlanten, som er en region, der får stadig større strategisk betydning i verden. Det nye forsvarsforlig skal sikre, at Færøerne og Grønland bliver inddraget og hørt i forhold til de beslutninger, der vedrører deres områder, og at de får del i de fordele, som forliget medfører. Det betyder blandt andet, at:

• Færøerne og Grønland har været tæt inddraget i forhandlingerne af det nye forsvarsforlig gennem Landsstyret og Naalakkersuisut, som er de to selvstyrende organer på henholdsvis Færøerne og Grønland.
• Færøerne og Grønland får en fast plads i det nye Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk Kontaktudvalg, som er et forum, hvor regeringen og de to selvstyrende organer kan drøfte og koordinere spørgsmål om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.
• Færøerne og Grønland får en større rolle i overvågning og suverænitetshåndhævelse i Arktis og Nordatlanten, hvor de kan bidrage med deres lokale viden og kompetencer. Det kan for eksempel være gennem etablering af et arktisk beredskabscenter på Grønland, opgradering af radarer på Færøerne og Grønland, eller udvikling af et arktisk miljøberedskab.
• Færøerne og Grønland får en større andel i de økonomiske og erhvervsmæssige gevinster, som forliget skaber. Det kan for eksempel være gennem øget brug af lokale leverandører og arbejdskraft, styrkelse af uddannelses- og forskningsmuligheder, eller forbedring af infrastruktur og telekommunikation.

Det nye forsvarsforlig skal sikre, at Færøerne og Grønland er en integreret og værdsat del af dansk forsvar og sikkerhed, og at de får indflydelse og ansvar i forhold til deres egne forhold. Det skal også sikre, at Danmark, Færøerne og Grønland samarbejder om at fremme fred, stabilitet og bæredygtighed i Arktis og Nordatlanten, både i forhold til vores allierede og partnere, og i forhold til de andre arktiske stater, herunder Rusland og Kina.

Sådan vil det nye forsvarsforlig påvirke Forsvarets opgaver

Det nyligt indgåede forsvarsforlig markerer en signifikant ændring i den måde, Danmarks forsvar vil fungere på. Nedenfor er de primære elementer i denne omstrukturering:

1. En udvidelse af Forsvarets rolle inden for NATO’s kollektive forsvar og sikkerhed er central. Dette inkluderer forstærket deltagelse i internationale opgaver, øvelser og operationer for at understøtte allierede og imødegå trusler som terrorisme, cyberangreb, og masseødelæggelsesvåben. Dette kræver en opgradering af både antallet og kvaliteten af Forsvarets kapaciteter.
2. Forsvaret vil også fokusere mere på de unikke udfordringer og interesser, Danmark har i Arktis og Nordatlanten. Dette indebærer en styrkelse af kapaciteterne til at overvåge og håndhæve suverænitet i regionen, samt beskytte mod miljømæssige trusler, herunder forurening og klimaændringer.
3. Ud over traditionel landforsvar vil Forsvaret også spille en større rolle i at understøtte det danske samfund, herunder samarbejde med politi, sundhedsvæsenet, civilsamfundet og erhvervslivet. Dette sigter mod at fremme samfundets generelle sikkerhed, velfærd og udvikling.

For at realisere disse mål, skal Forsvaret investere i moderne udstyr og teknologi, som kan håndtere nuværende og fremtidige trusler og integreres med allieredes systemer. Dette kan omfatte anskaffelse af nye kampfly, tanks, fregatter, ubåde, droner, missiler, radarer og cyberforsvar. Derudover er der et fokus på at rekruttere og uddanne flere medarbejdere, både professionelle og værnepligtige, samt forbedre deres løn- og arbejdsvilkår. Forsvaret skal også opgradere og vedligeholde sin infrastruktur, både nationalt og internationalt, som eksempelvis kaserner, flyvestationer, havne, øvelsespladser og kommandocentraler.

Dette forsvarsforlig repræsenterer en historisk investering i dansk forsvar og sikkerhed, designet til at navigere de skiftende trusler og udfordringer i en omskiftelig global kontekst. Det er et politisk bredt forlig, der demonstrerer et fælles engagement i at styrke Danmarks forsvar og sikkerhed over de kommende 10 år.

Sådan vil det nye forsvarsforlig påvirke Forsvarets budget?

Det nye forsvarsforlig vil påvirke Forsvarets budget på flere måder. Her er nogle af de vigtigste punkter, som du bør vide:

• Forliget repræsenterer en historisk styrkelse af det danske forsvars- og sikkerhedsbudget, med en planlagt investering på cirka 143 milliarder kroner over det næste årti. Dette beløb er det højeste, der nogensinde er blevet allokeret til Forsvaret i en enkelt aftale.
• Forliget understreger Danmarks forpligtelse til at opfylde NATO’s og allieredes forventninger. Det indebærer, at Danmark forpligter sig til at bruge mindst to procent af sit bruttonationalprodukt (BNP) på forsvars- og sikkerhedsområdet senest i 2030. Dette opfylder et NATO-mål, som få medlemslande hidtil har nået.
• Forsvarsforliget er struktureret som en tiårig rammeaftale, der tillader løbende justeringer baseret på skiftende behov og betingelser inden for det danske forsvar og sikkerhed. Dette design giver maksimal fleksibilitet i mødet med kommende udfordringer over de næste ti år, samtidig med at det sikrer langsigtede og stabile økonomiske rammer for fremtidige investeringer og initiativer.
• Endelig lægger forliget grundlaget for fundamentale forbedringer i Forsvaret. Dette omfatter en øget rekruttering, fastholdelse og uddannelse af personale, både professionelle og værnepligtige, med bedre løn- og arbejdsvilkår. Derudover indebærer det anskaffelse af nyt og moderne udstyr og materiel, som kan imødegå aktuelle trusler og udfordringer og samtidig integreres med systemer fra allierede. Det omfatter også opgraderinger og vedligeholdelse af Forsvarets infrastruktur både indenlands og i udlandet.