Boligrente er et vigtigt emne for mange boligejere og potentielle boligkøbere, da det har stor betydning for, hvor meget det koster at låne penge til at købe eller renovere en bolig. Boligrenten afhænger af flere faktorer, men især af den generelle renteudvikling i økonomien, som igen er påvirket af inflationen og centralbankernes pengepolitik. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad du kan forvente af boligrenten i 2024, baseret på nogle prognoser og analyser fra forskellige kilder.
Boligrente satserne for 2024
Boligrente er den rente, du betaler for at låne penge til at købe eller renovere en bolig. Boligrenten afhænger af flere faktorer, men især af den generelle renteudvikling i økonomien, som igen er påvirket af inflationen og centralbankernes pengepolitik. I 2024 forventes boligrenten at stige markant i forhold til de foregående år, da centralbankerne har hævet de ledende renter for at bekæmpe den høje inflation. Det vil få konsekvenser for boligejere og potentielle boligkøbere, som vil opleve højere ydelser på deres boliglån.
Der er forskellige typer af boliglån, som har forskellige renter. Nogle af de mest almindelige er F1-, F3- og F5-lån, som er rentetilpasningslån, hvor renten tilpasses markedet med jævne mellemrum, typisk hvert år, hvert tredje år eller hvert femte år. Renten på disse lån bliver fastsat ved auktioner, som foregår fire gange om året. Renten for 2024 er netop blevet fastsat ved auktionen i november 2023, og den er blevet den højeste i 12-14 år. Her er et overblik over de nye renter på F1-, F3- og F5-lån, som gælder fra 1. januar 2024:
| Låntype | Ny rente | Gammel rente | Ændring |
|---|---|---|---|
| F1-lån | 3,91% | 3,40% | +0,51% |
| F3-lån | 3,43% | -0,29% | +3,72% |
| F5-lån | 3,43% | 0,42% | +3,01% |
Rentestigningen betyder, at boligejerne med rentetilpasningslån vil få en højere betaling på deres realkreditlån hver måned. Hvor meget det vil koste, afhænger af lånestørrelsen, løbetiden og afdragsformen. Her er nogle eksempler på, hvor meget ydelsen vil stige for et lån på 1 million kroner med en restløbetid på 29 år:
| Låntype | Med afdrag | Uden afdrag |
|---|---|---|
| F1-lån | +110 kr. | +460 kr. |
| F3-lån | +780 kr. | +2.160 kr. |
| F5-lån | +690 kr. | +1.850 kr. |
Boligrenten vil også påvirke andre typer af boliglån, såsom obligationslån, kort rente lån og Nordea Bolig Puls. Obligationslån er lån, hvor man betaler en fast rente, som er bestemt af kursen på obligationerne, når man optager lånet. Kort rente lån og Nordea Bolig Puls er lån, hvor renten tilpasses markedet hver måned. Renten på disse lån er steget yderligere, og de forventes at trække moderat lavere til næste år. Her er nogle forventninger til forskellige typer af boliglån i 2024 og 2025:
| Låntype | 03.11.2023 | 03.02.2024 | 30.06.2024 | 31.12.2024 | 31.12.2025 |
|---|---|---|---|---|---|
| Obligationslån 5 pct. Kurs | 5,30% 97,8 | 5,18% 99,1 | 5,07% 100,2 | 4,97% 101,5 | 4,85% 102,8 |
| Rentetilpasningslån F1 | 3,60% | 3,91% | 3,50% | 3,04% | 2,32% |
| Rentetilpasningslån F3 | 3,32% | 3,43% | 3,03% | 2,66% | 2,33% |
| Rentetilpasningslån F5 | 3,38% | 3,43% | 3,22% | 2,92% | 2,62% |
| Kort Rente Lån – CITA6 | 3,64% | 3,68% | 3,33% | 2,83% | 1,83% |
| Nordea Bolig Puls – CIBOR3 | 3,80% | 3,85% | 3,50% | 3,00% | 2,00% |
| Erhverv – CIBOR6 | 4,02% | 4,07% | 3,72% | 3,22% | 2,22% |
Boligrenten har stor indflydelse på boligejernes økonomi, da den bestemmer, hvor meget de skal betale i renter og afdrag på deres boliglån hver måned. Hvis boligrenten stiger, bliver det dyrere at have et boliglån, og det kan betyde, at man skal skære ned på andre udgifter eller spare op. Hvis boligrenten falder, bliver det billigere at have et boliglån, og det kan betyde, at man får mere rådighedsbeløb eller mulighed for at afdrage hurtigere. Det er derfor vigtigt, at man har et overblik over sin økonomi, og at man vælger det boliglån, der passer bedst til ens situation og risikovillighed.
Hvordan påvirker boligrenten din økonomi?
Boligrenten har stor indflydelse på din økonomi, da den bestemmer, hvor meget du skal betale i renter og afdrag på dit boliglån hver måned. Hvis boligrenten stiger, bliver det dyrere at have et boliglån, og det kan betyde, at du skal skære ned på andre udgifter eller spare op. Hvis boligrenten falder, bliver det billigere at have et boliglån, og det kan betyde, at du får mere rådighedsbeløb eller mulighed for at afdrage hurtigere.
Det er derfor vigtigt, at du har et overblik over din økonomi, og at du vælger det boliglån, der passer bedst til din situation og risikovillighed. Der er forskellige typer af boliglån, som har forskellige fordele og ulemper, afhængigt af renteudviklingen. Her er nogle af de mest almindelige:
- Obligationslån: Et obligationslån er et lån, hvor du låner penge ved at sælge obligationer på markedet. Du betaler en fast rente på lånet, som er bestemt af kursen på obligationerne, når du optager lånet. Du kan vælge mellem forskellige løbetider, typisk 10, 20 eller 30 år. Fordelen ved et obligationslån er, at du har en sikkerhed for, hvad du skal betale i rente og afdrag hver måned, uanset hvordan renten udvikler sig. Ulempen er, at du kan miste penge, hvis du skal omlægge lånet, når kursen er lavere end, da du optog lånet. Du skal også betale et bidrag til realkreditinstituttet, som er et gebyr for at administrere lånet.
- Rentetilpasningslån: Et rentetilpasningslån er et lån, hvor renten tilpasses markedet med jævne mellemrum, typisk hvert år, hvert tredje år eller hvert femte år. Du betaler en variabel rente på lånet, som er bestemt af renten på de obligationer, der udstedes i forbindelse med rentetilpasningen. Du kan vælge mellem forskellige løbetider, typisk 10, 20 eller 30 år. Fordelen ved et rentetilpasningslån er, at du kan spare penge, hvis renten falder, og at du har mulighed for at omlægge lånet uden at betale kurstab. Ulempen er, at du kan risikere at betale mere, hvis renten stiger, og at du skal betale et bidrag til realkreditinstituttet, som er et gebyr for at administrere lånet.
- Kort Rente Lån: Et kort rente lån er et lån, hvor renten tilpasses markedet hver måned. Du betaler en variabel rente på lånet, som er bestemt af den korte rente på markedet, typisk CITA6 eller CIBOR6. Du kan vælge mellem forskellige løbetider, typisk 10, 20 eller 30 år. Fordelen ved et kort rente lån er, at du kan få en meget lav rente, når den korte rente er lav, og at du har mulighed for at omlægge lånet uden at betale kurstab. Ulempen er, at du kan risikere at betale meget mere, hvis den korte rente stiger, og at du skal betale et bidrag til realkreditinstituttet, som er et gebyr for at administrere lånet.
Hvad skal du gøre, hvis du vil skifte boliglån?
Hvis du overvejer at skifte boliglån, er det vigtigt, at du sammenligner de forskellige muligheder, og at du regner på, hvad det vil koste dig at skifte. Du skal være opmærksom på, at der kan være forskellige omkostninger forbundet med at skifte boliglån, såsom kurstab, gebyrer, tinglysningsafgift og bidragssats. Du skal også være opmærksom på, at der kan være forskellige betingelser og krav for at skifte boliglån, såsom belåningsgrad, kreditvurdering og lånetype.
Du kan få hjælp til at skifte boliglån hos din bank eller dit realkreditinstitut, eller du kan bruge en uafhængig rådgiver, som kan give dig et overblik over dine muligheder og vejlede dig om, hvad der er bedst for dig. Du kan også bruge nogle online værktøjer, som kan hjælpe dig med at beregne, hvad det vil koste dig at skifte boliglån, og hvad du kan spare ved at gøre det.
Inflationen styrer rentemarkederne
En af de vigtigste drivkræfter bag renteudviklingen er inflationen, som er et mål for, hvor meget priserne på varer og tjenester stiger over tid. Hvis inflationen er høj, betyder det, at købekraften forringes, og at det bliver dyrere at leve. Det kan have negative konsekvenser for både forbrugere og virksomheder, og derfor har centralbankerne et mål om at holde inflationen på et stabilt og lavt niveau, typisk omkring 2 pct. om året.
For at opnå dette mål kan centralbankerne justere den ledende rente, som er den rente, de låner penge ud til andre banker til. Hvis centralbankerne sætter den ledende rente op, bliver det dyrere for bankerne at låne penge, og det smitter af på de renter, de tilbyder deres kunder. Det vil sige, at boligrenten også stiger, når centralbankerne hæver renten. Det har den effekt, at det bliver mindre attraktivt at låne penge, og at forbruget falder. Det lægger en dæmper på efterspørgslen og prisstigningerne, og dermed på inflationen.
Centralbankerne går hårdt til værks
I de seneste år har inflationen været væsentligt højere end målsætningen i både USA og Europa, blandt andet på grund af stigende energipriser, forsyningsproblemer og øget efterspørgsel efter genåbningen af økonomierne efter coronakrisen. Det har fået centralbankerne til at reagere hurtigt og kraftigt, og de har indstillet de tidligere opkøbsprogrammer, der har været med til at holde renterne nede, og de har allerede sat de ledende renter mærkbart op.
Det har haft en afsmittende effekt på de danske renter, som også er steget over de seneste måneder. Det skyldes, at Danmark har en fastkurspolitik over for euroen, og derfor følger den europæiske renteudvikling tæt. Det betyder, at boligrenten i Danmark også er påvirket af, hvad der sker i USA og Europa, og at den vil stige, når centralbankerne hæver renten.
Centralbankerne går så hårdt til værks, fordi de er bange for, at den høje inflation bider sig fast, og at den bliver selvforstærkende. Det vil sige, at lønmodtagere og virksomheder forventer, at inflationen fortsætter, og derfor kræver højere løn og priser. Det vil centralbankerne for alt i verden undgå, og derfor sætter de renten så højt op, at forbruget hurtigt kommer ned, og at inflationen falder tilbage til målet.