Delpension er en ordning, der giver dig mulighed for at arbejde mindre og få en delvis pension, hvis du er født før 1959 og bor og arbejder i Danmark. Delpension er en frivillig ordning, som du selv skal søge om, hvis du ønsker at benytte dig af den. Men hvad er fordelene og ulemperne ved delpension? Og hvad skal du være opmærksom på, hvis du overvejer at søge om delpension i 2024? Det vil vi forsøge at give dig svar på i denne artikel.
Delpension sats i 2024
Det beløb, du kan få i delpension, afhænger af, hvor meget du nedsætter din arbejdstid. Jo mere du nedsætter din arbejdstid, jo mere får du i delpension. Du kan se en oversigt over, hvor meget du kan få i delpension i 2024, i tabellen nedenfor.
| Arbejdstidsnedsættelse timer | Årlig sats før skat | Beløb pr. måned før skat |
| 4 | 21.648 kr. | 1.804 kr. |
| 5 | 27.050 kr. | 2.254 kr. |
| 6 | 32.461 kr. | 2.705 kr. |
| 7 | 37.872 kr. | 3.156 kr. |
| 8 | 43.282 kr. | 3.607 kr. |
| 9 | 48.693 kr. | 4.058 kr. |
| 10 | 54.104 kr. | 4.509 kr. |
| 11 | 59.514 kr. | 4.960 kr. |
| 12 | 64.925 kr. | 5.410 kr. |
| 13 | 70.336 kr. | 5.861 kr. |
| 14 | 75.747 kr. | 6.312 kr. |
| 15 | 81.157 kr. | 6.763 kr. |
| 16 | 86.568 kr. | 7.214 kr. |
| 17 | 91.979 kr. | 7.665 kr. |
| 18 | 97.389 kr. | 8.116 kr. |
| 19 | 102.800 kr. | 8.567 kr. |
| 20 | 108.211 kr. | 9.018 kr. |
| 21 | 113.621 kr. | 9.468 kr. |
| 22 | 119.032 kr. | 9.919 kr. |
| 23 | 124.443 kr. | 10.370 kr. |
| 24 | 129.853 kr. | 10.821 kr. |
| 25 | 135.264 kr. | 11.272 kr. |
Du skal være opmærksom på, at delpensionen er skattepligtig, og at du skal betale ATP-bidrag af den. Du skal også være opmærksom på, at delpensionen kan blive påvirket af dine andre indtægter, din pensionsopsparing og din formue. Det kan betyde, at du får mindre i delpension, end du forventer.
Delpension basisbeløb satsen for 2024
Delpension basisbeløb er det beløb, som delpensionen beregnes ud fra. Basisbeløbet svarer til 82 procent af sygedagpengenes højeste beløb. Basisbeløbet er i 2024 på 200.195 kroner om året. For hver time, du nedsætter din arbejdstid, får du 1/37 af basisbeløbet i delpension (hvilket er 5.410,68 kr. i 2024). Det vil sige, at hvis du nedsætter din arbejdstid med 10 timer om ugen, får du 54.107 kroner i delpension om året, før skat.
Basisbeløbet kan dog blive nedsat, hvis du har indbetalt til en pensionsordning, som giver dig en udbetaling, når du går på pension. Det gælder for eksempel, hvis du har en tjenestemandspension, en arbejdsmarkedspension eller en privat pensionsopsparing. Der sker modregning for pensionsordninger efter samme regler, som gælder på efterlønsområdet. Det betyder, at du får et fradrag på 17.900 kroner i basisbeløbet for hvert år, du har indbetalt til en pensionsordning. Hvis du for eksempel har indbetalt til en pensionsordning i 20 år, får du et fradrag på 358.000 kroner i basisbeløbet. Det vil sige, at dit basisbeløb bliver 200.195 – 358.000 = -157.805 kroner. Det betyder, at du ikke kan få delpension, da dit basisbeløb er negativt.
Hvad er delpension?
Delpension er en ordning, der giver dig mulighed for at nedsætte din arbejdstid med mellem 7 og 25 timer om ugen og få en delvis pension fra Udbetaling Danmark. Du kan søge om delpension, når du har nået en bestemt alder, som afhænger af, hvornår du er født. Hvis du er født mellem 1. januar 1954 og 31. december 1958, kan du få delpension, når du fylder mellem 60½ og 63 år. Hvis du er født før 1954, kan du ikke få delpension. Du kan se en oversigt over, hvornår du kan få delpension, i tabellen nedenfor.
| Hvis du er født … | kan du få delpension, når du fylder … |
|---|---|
| 1. januar 1954 – 30. juni 1954 | 60½ år |
| 1. juli 1954 – 31. december 1954 | 61 år |
| 1. januar 1955 – 30. juni 1955 | 61½ år |
| 1. juli 1955 – 31. december 1955 | 62 år |
| 1 januar 1956 – 30. juni 1956 | 62½ år |
| 1. juli 1956 – 31. december 1958 | 63 år |
Du kan få delpension i op til 5 år, eller indtil du når folkepensionsalderen, alt efter hvad der kommer først. Du kan dog ikke få delpension, hvis du modtager efterløn, seniorpension, tidlig pension eller førtidspension. Du skal også have arbejdet mindst 1.560 timer i de sidste 3 år, inden du søger om delpension. Du skal desuden have en arbejdsgiver, der er indforstået med, at du nedsætter din arbejdstid.
Hvordan søger jeg delpension?
Du skal søge om delpension digitalt via borger.dk. Du kan søge om delpension et halvt år, inden du når den alder, hvor du kan få delpension. Du kan få delpension fra måneden efter, du har nået den alder, hvor du kan få delpension. Du skal bruge dit NemID for at søge om delpension. Du skal også have en række oplysninger klar, når du søger om delpension, blandt andet:
- Din arbejdsgivers navn, adresse og telefonnummer
- Din arbejdstidsnedsættelse i timer pr. uge
- Din arbejdsindkomst før og efter arbejdstidsnedsættelsen
- Din eventuelle pensionsopsparing og andre indtægter
- Din eventuelle formue og gæld
Du skal også udfylde og indsende en erklæring om arbejdstid, som du får tilsendt fra Udbetaling Danmark, når du har søgt om delpension. Erklæringen skal underskrives af dig og din arbejdsgiver og bekræfte, at I er enige om din arbejdstidsnedsættelse. Du skal sende erklæringen til Udbetaling Danmark senest 14 dage efter, du har modtaget den.
Hvad er fordelene og ulemperne ved delpension?
Delpension kan have både fordele og ulemper for dig, alt efter din situation og dine ønsker. Nogle af de mulige fordele ved delpension er:
- Du får mere tid til dig selv, din familie, dine interesser og dine fritidsaktiviteter
- Du får en bedre balance mellem arbejde og fritid
- Du får en blødere overgang til folkepensionen
- Du får en ekstra indtægt, som kan supplere din løn og din pensionsopsparing
- Du får mulighed for at fortsætte med at arbejde og bidrage til samfundet
Nogle af de mulige ulemper ved delpension er:
- Du får en lavere indkomst, end hvis du arbejdede fuldtid
- Du får en lavere folkepension, end hvis du arbejdede fuldtid
- Du får en lavere pensionsopsparing, end hvis du arbejdede fuldtid
- Du får mindre indflydelse og anerkendelse på din arbejdsplads
- Du får mindre social kontakt og netværk på din arbejdsplads
Du skal derfor overveje, om delpension er det rigtige valg for dig, og om du har råd til at gå ned i tid og indkomst.
Kan jeg få delpension hvis jeg arbjeder i udlandet?
Det kommer an på, hvor du arbejder i udlandet, og om du opfylder betingelserne for at få delpension. Hvis du arbejder i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, kan du som udgangspunkt få delpension, hvis du bor og arbejder i samme land, og hvis du har arbejdet mindst 1.560 timer i Danmark i de sidste 3 år, inden du søger om delpension. Du skal dog være opmærksom på, at du kan miste nogle af dine tillæg, hvis du flytter til udlandet. Hvis du arbejder i et land udenfor EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien, kan du ikke få delpension, medmindre der er en særlig aftale mellem Danmark og det pågældende land. Du kan læse mere om, hvordan du søger om delpension i udlandet, og hvilke regler der gælder, på borger.dk.
Delpension og tjenestemand
Hvis du er tjenestemand eller har været tjenestemand, kan det have betydning for din delpension. Det skyldes, at du jo får et fradrag i dit delpension basisbeløb for hvert år, du har indbetalt til en tjenestemandspension. Fradraget er som sagt på 17.900 kroner i 2024. Det betyder, at hvis du har indbetalt til en tjenestemandspension i mange år, kan dit basisbeløb blive så lavt, at du ikke kan få delpension.
For at illustrere dette, kan vi se på et eksempel. Lad os antage, at du er født i 1955 og har været tjenestemand i 30 år. Du vil gerne gå på delpension, når du fylder 62 år i 2024. Dit delpension basisbeløb er i 2024 på 200.195 kroner. Men fordi du har indbetalt til en tjenestemandspension i 30 år, får du et fradrag på 17.900 x 30 = 537.000 kroner i dit basisbeløb. Det vil sige, at dit basisbeløb bliver 200.195 – 537.000 = -336.805 kroner. Det betyder, at du ikke kan få delpension, da dit basisbeløb altså er negativt.
Du skal dog være opmærksom på, at der er nogle undtagelser, hvor du kan få delpension, selvom du har indbetalt til en tjenestemandspension. Det gælder for eksempel, hvis du har været tjenestemand i mindre end 10 år, eller hvis du har været tjenestemand i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. Disse regler kan du læse mere om på borger.dk.