I 2024 skal der igen være overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Det er en vigtig proces, som har indflydelse på løn og arbejdsvilkår for mange offentligt ansatte, herunder også seniorer. Men hvad går overenskomstforhandlingerne egentlig ud på? Hvad er de vigtigste krav og temaer? Og hvad kan man forvente af resultatet? Det vil vi forsøge at give et overblik over i denne artikel.

Hvornår starter overenskomstforhandlingerne for 2024?

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er en kompleks og langvarig proces, som involverer mange forskellige aktører og faser. Processen starter allerede i 2023, hvor fagforeningerne indsamler og koordinerer deres krav til forhandlingerne. Det sker på baggrund af input fra medlemmerne, som kan komme med forslag, ønsker og problemer, som de oplever i deres arbejdsliv.

I december 2023 mødes fagforeningerne og arbejdsgiverne for at udveksle deres krav, før de egentlige forhandlinger starter i januar 2024. Det offentlige område er delt i tre sektorer – staten, kommunerne og regionerne – og der er selvstændige overenskomster og forhandlinger for hver sektor. Forhandlingerne forventes at vare indtil slutningen af februar 2024, hvor der skal være opnået et forhandlingsresultat.

Hvis der bliver indgået et forlig, skal resultatet godkendes af fagforeningernes ledelser og repræsentantskaber. Derefter skal det sendes til urafstemning blandt medlemmerne, som skal stemme ja eller nej til det forhandlede resultat. Det sker i marts og april 2024. Hvis et flertal stemmer ja, er overenskomsten vedtaget og gælder for de næste to eller tre år. Hvis et flertal stemmer nej, skal der forhandles videre eller findes en anden løsning.

Hvad er de vigtigste krav og temaer i 2024?

Overenskomstforhandlingerne i 2024 vil handle om mange forskellige emner, som har betydning for de offentligt ansattes løn og arbejdsvilkår. Nogle af de vigtigste krav og temaer er:

• Løn: Fagforeningerne vil kæmpe for at sikre en fair og konkurrencedygtig lønudvikling for de offentligt ansatte, som afspejler deres kvalifikationer, kompetencer og ansvar. De vil også arbejde for at fremme ligeløn og ligestilling i den lokale løndannelse, hvor der kan være forskelle mellem køn, alder og faggrupper. Desuden vil de forhandle om en fritvalgsordning, som giver de ansatte mulighed for at vælge mellem løn, pension eller fritid.
• Arbejdstid: Fagforeningerne vil forsøge at styrke et forpligtende lokalt samarbejde om arbejdstiden, så der er sammenhæng mellem opgaver og tid, gennemskuelighed i arbejdsplanen, mindre skævbelastning, retningslinjer for undervisningens omfang og varsling ved ændringer. De vil også arbejde for at sikre fleksibilitet, balance og grænser i det grænseløse arbejde, som mange offentligt ansatte oplever i en digitaliseret verden.
• Arbejdsmiljø: Fagforeningerne vil kæmpe for at forbedre arbejdsmiljøet for de offentligt ansatte, som kan være udsat for stress, pres, mobning, vold eller andet. De vil styrke det lokale samarbejde om at forebygge og håndtere arbejdsmiljøproblemer, samt forbedre vilkårene for arbejdsmiljørepræsentanterne, som spiller en vigtig rolle i at sikre et godt arbejdsmiljø.
• Kompetenceudvikling: Fagforeningerne vil arbejde for at styrke mulighederne for kompetenceudvikling for de offentligt ansatte, som har brug for at holde sig fagligt opdaterede og udvikle nye kompetencer i en foranderlig verden. De vil forhandle om bedre rammer, rettigheder og ressourcer til kompetenceudvikling, samt sikre en anerkendelse af den læring, som sker i det daglige arbejde.
• Seniorvilkår: Fagforeningerne vil kæmpe for at forbedre forholdene for seniorer på det offentlige område, som ønsker at arbejde længere eller gå tidligere på pension. De vil forhandle om bedre seniorordninger, som giver de ansatte mulighed for at tilpasse deres arbejdstid, arbejdsopgaver og arbejdssted til deres behov og ønsker. De vil også arbejde for at sikre en værdig og tryg overgang til pension.

Hvad er overenskomstforhandlinger?

Overenskomstforhandlinger er en proces, hvor fagforeninger og arbejdsgivere forhandler om løn og arbejdsvilkår for de ansatte på det offentlige område. Det offentlige område omfatter staten, regionerne og kommunerne, og der er forskellige forhandlingsfællesskaber for hver sektor. For eksempel er Akademikerne (AC) et forhandlingsfællesskab, som repræsenterer mange akademiske fagforeninger, herunder Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Overenskomstforhandlingerne finder sted hvert andet eller tredje år, og de har stor betydning for de offentligt ansattes lønudvikling, pension, arbejdstid, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, seniorvilkår og meget mere. Derfor er det vigtigt, at fagforeningerne har et godt mandat fra deres medlemmer til at forhandle de bedst mulige vilkår.

Hvordan foregår overenskomstforhandlingerne?

Overenskomstforhandlingerne foregår i flere faser. Først skal fagforeningerne formulere deres krav til forhandlingerne. Det sker på baggrund af input fra medlemmerne, som kan komme med forslag, ønsker og problemer, som de oplever i deres arbejdsliv. Fagforeningerne skal også koordinere deres krav med de andre organisationer i deres forhandlingsfællesskab, så de har en fælles strategi og prioritering.

Når fagforeningerne har fastlagt deres krav, skal de udveksle dem med arbejdsgiverne. Det sker normalt i slutningen af året før forhandlingerne. Arbejdsgiverne vil også have deres egne krav, som kan handle om at spare penge, øge fleksibiliteten, ændre arbejdstidsregler eller andet. Når kravene er udvekslet, kan forhandlingerne begynde.

Forhandlingerne foregår typisk i januar og februar, og de kan være både hårde og langvarige. Der kan opstå konflikter, uenigheder og forsinkelser, som kan gøre det svært at nå til enighed. Hvis forhandlingerne bryder sammen, kan der være risiko for strejke eller lockout, som er de sidste våben i arbejdskampen. Det skete for eksempel i 2018, hvor der var en stor konflikt på det offentlige område, som endte med et regeringsindgreb.

Hvis forhandlingerne lykkes, skal resultatet godkendes af fagforeningernes ledelser og repræsentantskaber. Derefter skal det sendes til urafstemning blandt medlemmerne, som skal stemme ja eller nej til det forhandlede resultat. Hvis et flertal stemmer ja, er overenskomsten vedtaget og gælder for de næste to eller tre år. Hvis et flertal stemmer nej, skal der forhandles videre eller findes en anden løsning.