Fastelavn er en af de ældste og mest elskede traditioner i Danmark. Hvert år fejrer vi fastelavnssøndag syv uger før påske, hvor vi klæder os ud, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller. Men hvor stammer denne festlige skik fra, og hvad betyder den egentlig? I denne artikel vil vi se nærmere på fastelavnens historie, symbolik og aktiviteter.
Hvornår falder fastelavnen i 2024?
Fastelavn fejres syv uger før påske. Det betyder, at datoen for fastelavn varierer fra år til år, alt efter hvornår påsken falder. Fastelavnssøndag kan tidligst være den 1. februar og senest den 7. marts. I 2024 er det fastelavn søndag den 11. februar.
Fastelavnens historie
Fastelavn har rødder i flere forskellige kulturer og religioner. Oprindeligt var det en hedensk forårsfest, hvor man fejrede solens tilbagevenden og naturens genfødsel. Man ofrede til guderne, tændte bål og holdt karneval med masker og udklædning. Senere blev fastelavn kristnet og knyttet til påsken. Fastelavn markerede begyndelsen på fasten, som varede i 40 dage frem til påskedag. I denne periode skulle man afholde sig fra kød, fedt og andre lækkerier. Derfor brugte man de sidste dage før fasten til at feste og spise alt det gode, man havde i huset. Fastelavn var altså en slags sidste chance for at more sig og nyde livet, før man skulle leve asketisk.
I middelalderen udviklede fastelavn sig til en folkelig festdag, hvor man gjorde grin med de højere magter og vendte op og ned på de sociale roller. Bønderne valgte en “fastelavnskonge”, som fik lov til at bestemme over herremanden for en dag. Børnene gik fra dør til dør og sang fastelavnssange for at få slik eller penge. Man holdt også optog med vogne, hvor man udstillede dukker eller personer, som man ville latterliggøre eller straffe. Et eksempel på dette var “pavedømmet”, hvor man viste en pavefigur med et æselhoved.
Fastelavnens symbolik
Fastelavn har mange symboler, som har forskellig betydning alt efter tid og sted. Et af de mest kendte er katten, som man slår af tønden. Katten var i gamle dage et ondt væsen, som man troede var forbundet med hekse og djævle. Ved at slå katten ihjel håbede man at drive det onde væk og sikre sig held og lykke i det kommende år. I dag er katten erstattet af slik eller frugt i tønden, men vi kårer stadig en kattekonge og en kattedronning blandt dem, der slår tønden i stykker.
Et andet symbol er fastelavnsriset, som er et bundt grene pyntet med slik eller papirfigurer. Fastelavnsriset blev brugt til at vække naturen til live efter vinteren ved at risse træerne eller jorden med grenene. Det blev også brugt til at drille eller kæle for hinanden ved at slå eller kildre med grenene. I dag giver man ofte fastelavnsriset som en gave til dem, man holder af.
Et tredje symbol er fastelavnsbollen, som er et sødt bagværk fyldt med creme, syltetøj eller marcipan. Fastelavnsbollen var oprindelig et fladt brød lavet af mel og vand, som man spiste som det sidste måltid før fasten. Senere blev det til et rundt brød med rosiner, som man kaldte for “fastelavnsbolle”. I 1700-tallet begyndte man at fylde bollen med creme eller syltetøj, og i 1800-tallet blev den pyntet med glasur eller flormelis. I dag findes der mange varianter af fastelavnsbollen, både med og uden wienerbrød.
Fastelavnens aktiviteter
Fastelavn er en dag, hvor man kan have det sjovt og slippe fantasien løs. Der er mange måder at fejre fastelavn på, men nogle af de mest populære er:
- Udklædning: Man klæder sig ud som noget eller nogen, man gerne vil være eller ligne. Det kan være et dyr, en superhelt, en prinsesse, en kendt person eller noget helt andet. Man kan lave sit eget kostume eller købe et færdigt. Det vigtigste er, at man har det sjovt og føler sig godt tilpas i sit udklædningstøj.
- Tøndeslagning: Man slår på en tønde fyldt med slik eller frugt, indtil den går i stykker. Den første, der slår hul på tønden, bliver kattekonge eller kattedronning. Den sidste, der slår bunden ud af tønden, bliver tøndekonge eller tøndedronning. Man kan slå på tønden med en kølle, et bat eller en gren. Man kan også lave sin egen tønde af pap eller plastik.
- Fastelavnssang: Man synger en sang om fastelavn, som handler om udklædning, tøndeslagning eller fastelavnsboller. Der findes mange forskellige fastelavnssange, både gamle og nye. Nogle af de mest kendte er “Fastelavn er mit navn”, “Boller op, boller ned” og “Se min kjole”. Man kan synge fastelavnssangen alene eller sammen med andre.
- Fastelavnsfest: Man holder en fest for familie, venner eller naboer, hvor man spiser fastelavnsboller, drikker kakao eller kaffe og leger forskellige lege. Nogle af de mest almindelige lege er “gæt og grimasser”, “stopdans” og “flaskehalsen peger på”. Man kan også holde en konkurrence om den bedste udklædning eller den flotteste fastelavnsbolle.
Fastelavn 2024 falder som sagt, søndag den 11. februar. Det er en god anledning til at hygge sig med dem, man holder af, og nyde en af de ældste og mest elskede traditioner i Danmark. Fastelavn er en festlig tradition med rødder i fortiden, men som stadig har meget at byde på i nutiden.