Efterløn er en ordning, som giver nogle arbejdstagere mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de når folkepensionsalderen. Efterløn er frivillig, og man skal have betalt til ordningen og opfylde visse krav for at være berettiget til den. Efterlønsalderen er den alder, hvor man tidligst kan gå på efterløn.

Efterlønsalderen afhænger af, hvilket årstal man er født. Jo yngre man er, jo ældre skal man være, for at kunne gå på efterløn. Efterlønsalderen stiger år for år i takt med levealderen. Det betyder, at man skal arbejde længere, før man kan få efterløn.

Her er en oversigt over efterlønsalderen og folkepensionsalderen for forskellige fødselsdatoer:

Fødselsdato	Efterlønsalder	Folkepensionsalder	År med efterløn
Frem til 31-12-1953	60	65	5
01-01-1954 til 30-06-1954	60½	65½	5
01-07-1954 til 31-12-1954	61	66	5
01-01-1955 til 30-06-1955	61½	66½	5
01-07-1955 til 31-12-1955	62	67	5
01-01-1956 til 30-06-1956	62½	67	4½
01-07-1956 til 31-12-1958	63	67	4
01-01-1959 til 30-06-1959	63½	67	3½
01-07-1959 til 31-12-1962	64	67	3
Fra og med 01-01-1963	Efterlønsalder=Folkepensionsalder−3

Alt hvad du skal vide om efterlønsordningen

Man kan vælge at udskyde sin efterløn og arbejde længere, hvis man ønsker det. Det kan give en højere efterlønsydelse, når man stopper med at arbejde. Man kan også vælge at gå på delvis efterløn og arbejde på nedsat tid. Det kan give en bedre balance mellem arbejde og fritid.

For at få efterløn skal man være medlem af en a-kasse og have indbetalt til efterlønsordningen i mindst ti år inden for de seneste femten år før ens efterlønsalder. Man skal også opfylde et beskæftigelseskrav, som betyder, at man skal have arbejdet i mindst halvdelen af tiden inden for de seneste tre år før ens efterlønsalder. Man skal desuden være ledig og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man søger om efterløn.

Efterlønsydelsen afhænger af ens tidligere indkomst og eventuelle andre indtægter. Efterlønnen bliver nedsat, hvis man har en pensionsopsparing eller modtager anden offentlig ydelse. Efterlønnen bliver også nedsat, hvis man har en ægtefælle eller samlever, som har en indkomst over et vist beløb. Efterlønnen bliver beskattet som almindelig indkomst.

Efterlønsordningen er et politisk emne, som ofte bliver diskuteret i medierne og blandt politikerne. Nogle mener, at efterlønnen er en fordel for samfundet, fordi den giver plads til yngre arbejdskraft og sikrer en værdig tilbagetrækning for de ældre. Andre mener, at efterlønnen er en ulempe for samfundet, fordi den er for dyr og skaber et incitament til at stoppe med at arbejde for tidligt.

Sidste ord

Efterlønsordningen er altså en kompleks og omdiskuteret sag, som har betydning for mange mennesker og for samfundets økonomi. Det er vigtigt at være opmærksom på ens rettigheder og muligheder, hvis man overvejer at gå på efterløn. Det er også vigtigt at holde sig opdateret på de politiske ændringer, som kan påvirke efterlønsordningen i fremtiden.