Arveafgift er en afgift, som du skal betale til staten, når du arver penge eller andre værdier efter en afdød person. Arveafgiften afhænger af, hvilken relation du havde til den afdøde, og hvor stor arven er. I denne artikel vil vi gennemgå de vigtigste regler og satser for arveafgift i 2024, og give dig nogle eksempler på, hvordan du kan beregne, hvor meget du skal betale i arveafgift.
Hvor meget skal du betale i arveafgift i 2024?
Hvor meget du skal betale i arveafgift, afhænger af, hvor stor arven er, og hvilken afgiftssats der gælder for dig. Afgiftssatsen er den procentdel af arven, som du skal betale i arveafgift. Afgiftssatserne er forskellige for boafgift og tillægsboafgift, og de varierer også inden for hver kategori, alt efter hvem du arver fra.
I 2024 er afgiftssatserne og bundfradragene for arveafgift som følger:
| Hvem arver du fra? | Afgiftssats | Bundfradrag |
|---|---|---|
| Ægtefælle eller registreret partner | 0 % | Ingen |
| Børn, stedbørn, adoptivbørn, bortadopterede børn, svigerbørn, plejebørn, forældre, samlever (under visse betingelser) | 15 % | 321.700 kr. |
| Søskende, nevøer, niecer, bedsteforældre, stedforældre, samlevers børn (under visse betingelser), alle andre | 36,25 % | Ingen |
Bundfradraget er det beløb, som du kan arve uden at betale arveafgift. Bundfradraget gælder kun for boafgift, ikke for tillægsboafgift. Bundfradraget er det samme for alle arvinger i den nærmeste familie, uanset hvor mange de er. Bundfradraget bliver reguleret hvert år i forhold til prisudviklingen.
Hvem skal betale arveafgift?
Arveafgiften er delt op i to kategorier: boafgift og tillægsboafgift. Boafgiften er den afgift, som du skal betale, hvis du arver fra din nærmeste familie, dvs. din ægtefælle, dine børn, dine forældre eller din samlever. Tillægsboafgiften er den afgift, som du skal betale, hvis du arver fra andre personer, f.eks. dine søskende, dine nevøer og niecer, dine bedsteforældre eller dine venner.
Nogle personer og foreninger er fritaget for at betale arveafgift. Det gælder f.eks.:
- Din ægtefælle eller registrerede partner
- Visse foreninger, der har et almennyttigt eller almenvelgørende formål
- Visse fonde, der har et videnskabeligt, kulturelt eller socialt formål
Hvordan beregner du din arveafgift i 2024?
For at beregne din arveafgift, skal du først finde ud af, hvilken afgiftskategori og afgiftssats, der gælder for dig. Derefter skal du trække bundfradraget fra arvens værdi, hvis du har ret til et bundfradrag. Til sidst skal du gange det resterende beløb med afgiftssatsen. Det giver dig din arveafgift.
Her er nogle eksempler på, hvordan du kan beregne din arveafgift i 2024:
- Du arver 500.000 kr. fra din mor. Du skal betale boafgift med 15 % af den del af arven, som overstiger bundfradraget på 321.700 kr. Din arveafgift bliver: (500.000 – 321.700) * 0,15 = 26.745 kr.
- Du arver 200.000 kr. fra din søster. Du skal betale tillægsboafgift med 36,25 % af hele arven. Der er intet bundfradrag for tillægsboafgift. Din arveafgift bliver: 200.000 * 0,3625 = 72.500 kr.
- Du arver 1.000.000 kr. fra din ven. Du skal betale tillægsboafgift med 36,25 % af hele arven. Der er intet bundfradrag for tillægsboafgift. Din arveafgift bliver: 1.000.000 * 0,3625 = 362.500 kr.
Hvordan betaler du din arveafgift?
Når du arver, skal du udfylde en blanket, hvor du angiver arvens værdi og din relation til den afdøde. Blanketten hedder “Erklæring om skifte ved død”, og du kan finde den på borger.dk. Du skal sende blanketten til skifteretten i den afdødes bopælskommune inden for 6 måneder efter dødsfaldet. Skifteretten vil så beregne din arveafgift og sende dig et girokort, som du skal betale inden for 8 måneder efter dødsfaldet.
Hvis du har spørgsmål om arveafgift, kan du kontakte skifteretten eller en advokat, der kan rådgive dig om din situation.
Kan du undgå arveafgift?
Der er nogle måder, du kan undgå eller reducere din arveafgift på. Det gælder f.eks.:
- Du kan give gaver til dine arvinger, mens du lever. Der er visse beløbsgrænser for, hvor meget du kan give i gave uden at betale gaveafgift, som er den samme som arveafgift. I 2024 er beløbsgrænserne for gaveafgift beskrevet i denne artikel.
- Du kan oprette et testamente, hvor du bestemmer, hvem der skal arve dig, og hvor meget de skal arve. Du kan f.eks. vælge at fordele din arv mellem flere arvinger, så de hver især får et mindre beløb, som måske ligger under bundfradraget. Du kan også vælge at testamentere en del af din arv til en person eller en forening, der er fritaget for arveafgift. Du skal dog være opmærksom på, at der er visse regler for, hvor meget du kan fravige arveloven, som fastsætter, hvem der har krav på at arve dig, og hvor meget de skal have. Du bør derfor altid søge juridisk rådgivning, før du opretter et testamente.
- Du kan tegne en livsforsikring, som udbetaler et beløb til dine arvinger, når du dør. Livsforsikringen er ikke en del af din arv, g derfor skal du ikke betale arveafgift af den. Du skal dog være opmærksom på, at livsforsikringen kan have indflydelse på din skat, og at du skal betale præmie for at have den.
Hvorfor har vi arveafgift?
Arveafgift er en måde for staten at skaffe indtægter til at finansiere det offentlige forbrug, f.eks. sundhed, uddannelse og social sikring. Arveafgift er også en måde at sikre en mere lige fordeling af formue i samfundet, så der ikke opstår store forskelle mellem rige og fattige. Arveafgift er desuden en måde at modvirke, at nogle personer arver store formuer uden at have arbejdet for dem, mens andre må arbejde hårdt for at tjene til livets ophold.
Arveafgift er et politisk emne, som ofte bliver debatteret. Nogle mener, at arveafgift er uretfærdig, fordi den beskatter penge, som allerede er blevet beskattet, når de blev tjent. Nogle mener også, at arveafgift er en hindring for iværksætteri og vækst, fordi den kan tvinge arvinger til at sælge virksomheder eller ejendomme for at betale afgiften. Andre mener, at arveafgift er nødvendig, fordi den bidrager til det fælles gode, og fordi den forhindrer, at nogle få personer eller familier får for meget magt og indflydelse.
Konklusion
Arveafgift er en afgift, som du skal betale, når du arver penge eller andre værdier efter en afdød person. Arveafgiften afhænger af, hvilken relation du havde til den afdøde, og hvor stor arven er. Der er forskellige afgiftssatser og bundfradrag for arveafgift, som du skal kende til, hvis du skal arve. Du skal også være opmærksom på, hvordan du betaler din arveafgift, og hvordan du eventuelt kan undgå eller reducere den.