Hvordan brevstemmer man

Hvordan brevstemmer man i Danmark?

Brevstemme er en mulighed for at afgive sin stemme til et valg eller en folkeafstemning, uden at møde op på valgstedet på valgdagen. Det kan være relevant, hvis man for eksempel bor på et plejehjem, er indlagt på et hospital, er ude at rejse eller af andre grunde ikke kan komme til valgstedet.

Hvem kan brevstemme?

Alle borgere i Danmark, der har stemmeret, kan brevstemme. Det vil sige, at man skal være fyldt 18 år, have dansk statsborgerskab og have fast bopæl i Danmark. Man skal også være opført på valglisten i sin kommune.

Hvornår kan man brevstemme?

Man kan brevstemme fra den dag, hvor valget eller folkeafstemningen bliver udskrevet, og indtil tredjesidste hverdag (inklusive lørdag) før valgdagen. Man skal dog være opmærksom på, at åbningstiderne for brevstemmeafgivning kan variere fra kommune til kommune. Man kan finde de aktuelle åbningstider på sin kommunes hjemmeside eller ved at kontakte borgerservice.

Hvor kan man brevstemme

Hvor kan man brevstemme?

Man kan brevstemme i hvilken som helst kommune i Danmark. Der er flere steder, hvor man kan brevstemme:

  • På borgerservicecentret i kommunen
  • På nogle lokale biblioteker
  • På sygehuset, hvis man er indlagt
  • På plejehjem, beskyttede boliger og i ældreboliger, hvis man er beboer
  • I sit eget hjem, hvis man er syg eller ikke har førligheden til at forlade sit hjem
  • I udlandet, kan man brevstemme på den danske ambassade eller det danske konsulat

Man skal huske at have gyldig legitimation med, når man brevstemmer. Det kan for eksempel være pas, kørekort eller sundhedskort.

Hvordan brevstemmer man?

Når man vil brevstemme, skal man følge disse trin:

  1. Man henvender sig til et af de steder, hvor man kan brevstemme, og viser sin legitimation.
  2. Man får udleveret en stemmeseddel og et følgebrev.
  3. Man går ind i et afskærmet rum og sætter sit kryds på stemmesedlen. Man kan enten stemme på et parti/en kandidatliste eller på en kandidat. Ved folkeafstemninger kan man enten stemme ja eller nej.
  4. Man folder sin stemmeseddel sammen og lægger den i en kuvert sammen med følgebrevet.
  5. Man afleverer kuverten til en stemmemodtager, som registrerer ens brevstemme.

Hvis man ombestemmer sig efter at have afgivet sin brevstemme, kan man godt brevstemme igen. Det er så den sidste brevstemme, der gælder. Man kan også vælge at stemme på valgdagen i stedet for sin brevstemme.

Hvilken hjælp kan man få til at brevstemme?

Hvis man har behov for hjælp til at brevstemme, kan man få det på alle de steder, hvor man kan brevstemme. Man kan for eksempel få hjælp til at forstå stemmesedlens indhold eller til at sætte sit kryds på stemmesedlen. Man kan selv udpege en person, som man ønsker hjælp fra, eller få hjælp af en myndighedsperson (valgstyrer eller tilforordnet vælger).

Hvis man vil brevstemme hjemmefra, skal man udfylde et særligt ansøgningsskema fra sin kommune. Man kan få ansøgningsskemaet i borgerservice eller på kommunens hjemmeside. Når ens ansøgning er godkendt, vil to stemmemodtagere komme hjem til en med stemmematerialet på et aftalt tidspunkt. De vil tage ens brevstemme med tilbage til kommunen, hvor den vil blive lagt i stemmekassen på valgdagen.

Hvorfor brevstemme?

Der kan være mange grunde til at brevstemme. Nogle af de fordele, som brevstemme giver, er:

  • Man kan stemme, når det passer en bedst inden for den periode, hvor man kan brevstemme.
  • Man kan stemme, uanset hvor man befinder sig i Danmark eller i udlandet.
  • Man kan stemme, selv om man er forhindret i at møde op på valgstedet på valgdagen på grund af sygdom, handicap eller andet.
  • Man kan stemme igen, hvis man ændrer mening under valgkampen.

Brevstemme er altså en fleksibel og nem måde at deltage i demokratiet på. Det er vigtigt at bruge sin stemmeret, fordi det er med til at bestemme, hvordan vores samfund skal udvikle sig.